Efterlyst: Hvem er denne indbrudstyv?

(Nordsjællands Politi)

LISELEJE: En endnu ukendt gerningsmand begik natten mellem d. 12 – 13. juli indbrud i Cafeen Haveje, samme gerningsmand står også bag en række indbrud i Frederiksværk, og manden efterlyses nu med en video fra indbrudet i Liseleje.

En mand benyttede et koben med varierende held på bygningerne som rummer cafe’en Haveje i Liseleje, natten mellem fredag d. 12 juli og lørdag d. 13 juli. Indbruddet skete formentlig ved midnatstid, idet der her er alarmer fra bevægelsessensorer inde i bygningen, således er tidspunktet på videoen formentlig ikke korrekt indstillet.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Manden ses klart på videoen luske rundt med sit koben, og forsøge sig flere steder inden det til sidst lykkes at opbryde et par låger og et vindue til cafeen, tyvens udbytte her begrænsede sig til to pengekassetter til en værdi pr stk på 1000,- kroner – og et langt mindre kontant beløb i kassetterne.

Tyven ødelagde derved for et langt højere beløb end hvad han fik stjålet fra stedet.

Som det ses på videoen er indbrudstyven kørende i en lille hvid personbil, muligvis en Seat Mii eller Skoda Citygo. Han sættes af Nordsjællands Politi også i forbindelse med flere indbrud som er begået i Frederiksværk i juni / juli måned, og var her i selskab med en yngre mandlig medgerningsmand. Under nogle af disse indbrud kørte tyvene i en lille personbil af mærket Peugeot.

Har du oplysninger om gerningsmanden eller genkender du ham? Kontakt straks Nordsjællands Politi på 1-1-4

(Nordsjællands Politi)
(Nordsjællands Politi)
Skriv din kommentar her: