[I AFTEN] TV2 Lorry sender fra Græsted Kro: Deltag i særlig Lorry-middag

Pressefoto
Græsted Kro. Tekst: David Abildgaard. Foto: Presse.
GRÆSTED: TV2-LORRY har fundet vandrestøvlerne frem og er i dag taget fra Frederiksberg til Græsted, hvor de sender live fra Græsted Kro i aften. Vil du gerne opleve løjerne på tæt hold har krofatter kreeret tre Lorry-menuer. Alle velkomne.

Så er det i dag, tirsdag den 28. juli, at TV2-LORRY kommer på besøg i Græsted Kro for at sende live i løbet af aftenen. Det sker som led i Lorrys sommerdækning i landskabet.

I den anledning har kroens køkken lavet hele tre tilbudsmenuer. Der bydes på følgende:

  • Stegt flæsk med persille sovs og en valgfri dessert kr. 199,-
  • Tapasbræt med hjemmebagt brød og en valgfri dessert kr. 199,-
  • Burgermenu og en valgfri dessert kr. 199,-

Bordbestilling er nødvendigt og kan ske på tlf. 7070 7325. På grund af de gældende Corona-restriktioner er der begrænset plads og først til mølle.

Musik og god stemning
Aftenen vil være præget af en god stemning. Det vil blandt andre John Kofoed, sangerinden Lobber Koch, John Batz, René Richardt m.fl. sørge for.

“Da Græsted revyen desværre ikke blev til noget i år er teatersalen blevet omdannet til en hyggelig og intim restaurant med tilhørende gårdhave der danner rammen om flere arrangementer i løbet af august og september, forklarer René Richardt.

Af kommende begivenheder kan blandt andet nævnes intimkoncerter, Quiz-aften, Tapas-Bingo, Talk Shows, Richardt & Kofoeds Kim Larsen Show, Sketch show ”Et plaster på såret” med Batz og Richardt samt et 3 mands orkester, der vil løbende komme flere arrangementer.

Vil du gerne holde dig orienteret så kan du følge med på Facebook (søg efter Græsted Kro), eller gå ind på hjemmesiden www.graestedkro.dk.

Leave a Reply