I morgen: DGI inviterer til DM i streethåndbold ved Helsinge Hallerne

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.
HELSINGE: Hvis ikke du lige ved, hvad streethåndbold er, så er du undskyldt. Det er en relativ ny afart af den klassiske håndbold, og i morgen, onsdag, afholder DGI DM i disciplinen for børn og unge. Alle er velkomne til at kigge på og sågar møde nogle af spillerne fra Nordsjælland Håndbold.

Streethåndbold spilles på blot et mål. Hvert af de to hold stiller med tre personer. Det kræver med andre ord ikke megen plads at dyrke streethåndbold, og det har de seneste år vokset i popularitet.

DGI står derfor som arrangør af DM for børn og unge, og det finder sted ved Helsinge Hallerne allerede i morgen. Her spilles en gruppe af de indledende grupper fra kl. kl. 17-20.30.

Alle er velkomne til at kigge forbi for at se, hvordan streethåndbold foregår.

De nykårede ligaspillere fra Nordsjælland Håndbold vil også kigge på og komme med gode råd fra kl. 16-18, så her kan du også få en god håndboldsnak – og høre om Nordsjælland Håndbolds initiativ med folkeaktier.

Du vil også kunne se nogle af de grønklædte spillere i Helsinge by, hvor de kigger på den nye legeplads og sko hos Sportigan i VP-arkaden ved 16.30 tiden.

Leave a Reply