TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Igen: Unge lavede uro og ballade i Gilleleje

GILLELEJE: Mandag aften fortsatte unge med at optræde ubehageligt rundt om i Gilleleje, tilsyneladende er der flere forskellige grupper af unge som har det svært med at opføre sig rimeligt i lokalområdet. Politiet har stærkt øget patruljering i området på baggrund af de unges optræden.

Næsten vanen tro var første opgave rullet ind kl. 21.00 da nogle personer henvendte sig til en patrulje på Bonderupvejen, hvor de fortalte, at de kort forinden var blevet truet af en gruppe personer, som var ankommet til stedet i bil.

Uro ved Kanalkroen
Patruljen runderede herefter i området efter bilen, og den blev fundet ud for Kanal-Kroen. Her var der flere andre biler parkeret også, og en række unge mennesker på stedet skabte uro. De blev af patruljen formanet om deres opførsel, ligesom samtlige personer blev afkrævet ID og blev registreret for at have været til stede.

Det var dog ikke umiddelbart muligt at fastslå, hvem af personerne der skulle have fremsagt truslerne tidligere, hvorfor ingen blev sigtet for noget i denne omgang.

Ballade ved Netto
Senere på aften skabte nogle meget unge mennesker uro ved Netto, hvor de var kommet i klammeri med hinanden, og nogle stykker trak ind i indgangspartiet til Netto, ifølge et vidne et forsøg på at undgå de andre unge.

Her blev der råbt frem og tilbage mellem de unge, indtil en patruljevogn dukkede op ud af det blå. Betjentene hoppede straks ud af patruljevognen og fik skilt parterne, som kun nåede at have den offentlige konfrontation i knap et minut, det fortæller et øjnvidne til Netavisen Gribskov.

Flere patruljer kom til og fik registreret de unges generalia, ligesom de alle fik en adfærdsregulerende samtale inden de blev bortvist fra stedet.

18-årig narkobilist
En 18-årig mandlig bilist fra Græsted blev som rosinen i pølseenden klokken 00.50 standset af en patrulje på Nakkehoved Strandvej. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Den 18-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet for blodprøveudtagning med henblik på at fastslå de præcise omstændigheder omkring hans eventuelle narkopåvirkning.

Resultatet af blodprøven kan vise at den 18-årige er uskyldig, idet en række reststoffer fra forskellige former for narkotika udløser en positiv måling på narkometrene – selvom de ulovlige stoffer er forsvundet.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links