Info-møde om sundhedstilstanden i Gribskov

Et genrefoto af en ganske veltrænet mand. Så 'sunde' er dog kun de færreste, og på næste mandag kan du få en status over, hvor slemt - eller godt - det generelt står til for os her i Gribskov.

GRIBSKOV: Mandag den 18. februar kl. 17.30 holder Gribskov Kommune et informationsmøde med fokus på, hvordan det går med den generelle sundhed i kommunen. Alle er velkomne.

Næste mandag vil der i Kultursalen ved gymnasiet i Helsinge blive kigget på, hvordan det går med sundheden i Gribskov Kommune.

Dagen inkluderer et oplæg af Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis og adjungerende Professor Adj. professor ved Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Hun vil fokusere på, hvordan en kommune bedst kan skabe sunde rammer til at øge befolkningens sundhed.

Tine Baatrup og Kirstine Halberg Engell, begge fra Gribskov Kommune, vil fokusere på, hvordan det pt. står til med sundheden.

Sundhed på vej ned
Vi kan afsløre, at sundheden har haft det bedre her i Gribskov.

Ser man for eksempel på andelen af borgere med moderat overvægt i Gribskov kommune, har den været stabil siden 2013 med 37 procent af borgerne. Positivt er dog, at mange – i hvert fald ifølge kommunens seneste sundhedsprofil, faktisk ønsker at ændre deres usunde livsstil.

Den manglende motion gør sammen med en nedadgående mental sundhed, at der er behov for nytænkning. Det er særligt helt unge kvinder ml. 16-24 år samt ældre kvinder på 80+, der slår ud med dårligt mental sundhed.

Sundhedsprofil?
Sundhedsprofilen for Gribskov, er en del af den nationale undersøgelse ”hvordan har du det 2017’”, som blev offentliggjort i marts 2018.

RELATERET LÆSNING: Sundhedstest: Vi stresser og vejer mere end tidligere

Sundhedsprofilen for Gribskov, bygger på data fra 2.744 borgere i kommunen. I alt blev der sendt et spørgeskemaer til 4.900 borgere i Gribskov, hvilket giver en svarprocent på 56.

Borgerne blev spurgt til rygning, alkoholvaner, kost, fysisk aktivitet, vægt, mental sundhed, brug af euforiserende stoffer, seksuel adfærd og kronisk sygdom.

Sundhedsprofil 2017 er den fjerde undersøgelse af danskernes livsstil i forhold til udvikling i sundhed. Undersøgelsen er gennemført i samtlige kommuner og regioner. De foregående sundhedsprofiler blev udgivet i 2007, 2010 og 2013.

Du kan findes Sundhedsprofilen for Gribskov her: Sundhedsprofil for Gribskov Kommune.

Program:
17.30 – Velkomst: ”Hvorfor fokus på sundhed?” v/ Pia Foght, udvalgsformand for Ældre, Social og Sundhed.
17.40 – Visioner for forebyggelsesområdet v/ Trine Egetved, udvalgsformand for Forebyggelse og Idræt.
17.55 – Sundhed i Gribskov Kommune: ”hvordan står det til?” v/ Tine Baatrup & Kirstine Halberg Engell, Gribskov Kommune.
18.15 – ”Sunde rammer for borgernes liv i hele kommunen” v/ Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis KL.
18.50 – Spørgsmål fra salen
19.00 – Afrunding og tak for i dag v/ Pia Foght, udvalgsformand for Ældre, Social og Sundhed

TID: Mandag den 18. februar kl. 17.30 – 19.
STED: Kultursalen Helsinge,
Østergade 52, Helsinge.
ENTRE: Det er gratis at deltage og du tilmelder dig ved at sende en mail til kheng@gribskov.dk.

Giv din mening til kende: