Klimatrussel: Kommuner klar til at suge sand nær Tisvilde og Rågeleje

Kommende storme og den generelle klimaopvarmning har sat nordkystens fremtid under pres. Store planer for at suge millioner af kubikmeter sand til at fodre eroderende strande går dog for tæt på kysten, mener Dansk Folkeparti. Tekst: David Abildgaard. Modelfoto: Arkiv.

(Foto: Allan Andersen)

GRIBSKOV: I et forsøg på at imødekomme efterspørgslen efter grus og sand til kommende strandfodringer er Halsnæs, Gribskov og Helsingør klar til at suge op til en kilometer ud for Tisvilde Strand og klods op et et stort fredet havområde. Forslaget møder kritik fra Dansk Folkeparti.

Skal nordkysten sikres mod klimaændringer og generel erosion, så kræver det kontinuerlige mængder af tilført sand og grus. Så stort er behovet, at de tre nordsjællandske kommuner nu er klar til at sende skibe med sandsugningsudstyr ud i et område cirka en kilometer ud for Tisvildeleje strand. Også Kikhavn og Rågeleje risikerer besøg af sultne sandsugere, såfremt et fælleskommunalt forslag om at sikre nordkysten mod klimaforandringer bliver endeligt godkendt.

Forslaget bekymrer Dansk Folkeparti.

– Det er ikke noget, vi umiddelbart kan støtte, for det er jo meget tæt på kysten. Man kan jo få lavet nogle store sugehuller, og hvad skal så bremse bølgerne, når stormene begynder at rase, spørger byrådsmedlem og medlem i udvalget Miljø, Klima og Kyst Brian Lyck Jørgensen.

Ifølge forslaget, som er til orientering på mandagens møde i udvalget Miljø, Klima og Kyst, understreges der, at man vil holde sig til kun at suge i dybder på mere end 10 meter. Det vil helt eliminere de skadelige følgevirkninger, lover forslaget:

“For at forhindre at indvinding af råstoffer får en negativ indvirkning på den naturlige kystdynamik sker al indvinding på vanddybder over 10 meter. Der er ligeledes fastlagt en afstandsgrænse til kysten på 1 kilometer.”, fremgår det i orienteringen til udvalgets medlemmer.

Formand: Jeg ser på det
Formanden for udvalget er Enhedslistens Michael Hemming Nielsen. Da netavisen får kontakt til ham for en kommentar er han så nyligt hjemvendt fra ferie, at han endnu ikke har læst dagsordenen for mandagens møde.

– Det er vigtigt for mig og Enhedslisten, at det sker miljøskånsomt. Jeg skal derfor bruge weekenden over til at se nærmere på sagen, forklarer han til netavisen og peger på, at der findes forskellige metoder til at suge sand op.

– Der er nogle steder, hvor man suger ved at stikke snablen ned og lave dybe huller, og så er der en mere skånsom måde, hvor man tager de øverste lag, forklarer han.

Skal undersøges grundigt
Før den første slamsuger-kaptajn så meget som lader blikket falde i retning af Gribskov skal havbunden undersøges grundigt. I første omgang sker det med geofysiske undersøgelser fra et skib der sejler over havbunden med 80 meters intervaller for at vurdere havbunden for de ønskede mænger sand.

Områder udpeget til sandsugning. Klik for større grafik.

Når de tre områder er blevet undersøgt, vil der ske en udvælgelse af de mest optimale områder at suge fra. Disse skal så igen nærmere undersøges, både ved fotodokumentation og udtagning af prøver fra havbunden. Det er også her, der bliver udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering, som skal vise, hvilken metode der er mest skånsom at bruge i de enkelte områder.

Først derefter kan bygherre søge om tilladelse til indvinding af råstoffer hos Miljøstyrelsen.

For tæt på fredet område
I Dansk Folkeparti mener man, at hele processen er unødvendig. Der bør slet ikke kigges på områder så tæt på Tisvildeleje og Liseleje. Områderne er desuden placeret blot et stenkast eller to fra store og fredede Natura2000-områder.

– Det er helt åndssvagt at bruge så mange penge på at undersøge, om der er sand nok. Vi skal slet ud i, at der kan suges i de områder, så hvorfor bruge millioner af kroner på det? Jeg kan slet ikke forstå det her, siger Brian Lyck Jørgensen, der på næstkommende udvalgsmøde vil stille forslag om, at udvalget får medbestemmelse i beslutningsprocessen.

–  Min opgave mandag bliver at få punktet omstødt til et beslutningsforslag og derefter komme med ændringsforslag om, at de to områder helt skal pilles ud. Der skal findes områder længere ude i Kattegat, og jeg mener, at man med en så alvorlig sag skal stå ved konsekvenserne. Og så kræver det som minimum, at hele byrådet bliver gjort ansvarlig frem for at beslutningerne sker i et lille tvær-kommunalt udvalg, slutter han. 

Nyt borgermøde på vej

OPDATERET 21. september: Kommunen oplyser, at det ellers planlagt borgermøde er udskudt og at der endnu ikke er fastsat en dato for, hvornår mødet gennemføres. Vi bringer en opdatering, når der foreligger en dato.

Kommunen har som mål at inddrage borgerne, og et af de første trin bliver et borgermøde. Her vil man indkalde ideer til, hvad der skal ses på, når man skal vurdere konsekvenserne for havmiljøet og nærområderne.

Der er planlagt et fælles borgermøde for de tre kommuner lørdag den 22. september i tidsrummet 10-14.

Indkaldelse af ideer sker i minimum fire uger, og først når alle ideer er indkommet vil planmyndighederne i de tre kommuner skulle tage officiel stilling til, hvad der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingen.

Hvad skal sandet bruges til?
De tre kommuner har i fællesskab lagt en plan for, hvordan den cirka 60 kilometer lange kyst mellem Hundested Havn og Helsingør Nordhavn bedst kan beskyttes mod fremtidens klimastorme og andre naturkatastrofer.

I et skitseprojekt er det vurderet, at den bedste beskyttelse mod akut erosion langs Nordkysten er en kombination af strandfodring og skråningsbeskyttelser opbygget af sten.

Der er også foreslået bølgebrydere, høfder, flak og rev på de mest udsatte strækninger, hvor stranden eroderer kraftigt.

Der er i dag en række private kystbeskyttelseslag samt private, der for egen regning har beskyttet deres kystgrunde ved hjælp af høfter og bølgebrydere. Det skal de blive ved med. Grundejere, der gerne vil have hård kystbeskyttelse ud over den kommende sandfodring, skal fortsat selv tage initiativ til det, lyder det i oplægget til kystprojektet, der har fællestitlen “Nordkystens Fremtid”.

Nordkystens Fremtid?
Herunder er oplistet hovedprincipper for strandfodringsprojektet Nordkystens Fremtid; et fælles projekt mellem kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør:

1. Nordkystens Fremtid omfatter udelukkende strandfodring. Anlæggelse og ændring af hårde anlæg skal hånderes af grundejerne på eget initiativ.

2. Strandfodring udføres med sand med et indhold af grus og ral svarende til det naturlige sediment på Nordkysten, hvilket vil forbedre virkningen og holdbarheden af fodringerne.

3. Strandfodring udlægges ligeligt fordelt langs stranden inden for de udvalgte indsatsstrækninger, længere sammenhængende strækninger med intensiv udnyttelse – bebyggelse og infrastruktur – af baglandet, hvilket forlænger og forøger effekten. Materialet udlægges på vanddybder mindre end 2 meter.

4. Strandfodring omfatter en betydelig initial-fodring samt løbende vedligeholdelsesfodringer hvert 5. år.

5. Strandfodring sikrer adgang til kysten foran skråningsbeskyttelserne.

6. Skråningsbeskyttelserne er nødvendige for at beskytte baglandet mod akut erosion i forbindelse med stormflod, hvor der både forekommer store bølger og høj vandstand under stormflod.

I projektets levetid forventes der at skulle strandfodres med i størrelsesordenen 10 millioner kubikmeter sand, grus og ral.

Faktatekst: Niras.

Klik for større grafik. Grafik: Niras.
Skriv din kommentar her: