Kommunen på retræte efter rottekrig: Fælder har ringe effekt

Tekst: David Abildgaard. Foto: Hebi B., Pixabay

GRIBSKOV: Der er skidt nyt fra frontlinjen i den årelange kamp mod rotterne. Kommunens spildevandsselskab har foretaget en evaluering af rottekrigen, og den er langt fra positiv: For til trods for at have brugt mere end fem millioner kroner på at installere 1000 såkaldte intelligente rottefælder, så har rottebestanden det tilsyneladende fint.

Det så ellers lovende ud, da kommunen ved udgangen af 2017 valgte at takke ja til et nyt og kreativt forsøg på at komme de mange rotter i kommunens kloakker til livs. Kommunens spildevandselskab, Gribvand Spildevand A/S, underskrev en aftale med daværende Helsingeselskab Wisecon om at købe 1000 af deres rottefælder, som bruger spyd frem for gift og dermed er mere skånsomme mod miljøet. 

Sproget er forfriskende direkte i kommunens og Gribvands fælles evaluering af rottebekæmpelsens effekt, side 7.

De første fælder blev sat ned i kloakkerne tilbage i januar 2018, og alle fælder var i brug ved udgangen af februar 2019. Og nu, cirka et halvt år før projektperioden er overstået, er kommunen og spildevandsselskabet klar med en evaluering.

Og den viser, at det desværre er gået langt ringere end forventet; rotterne har det stadig fint.

Ifølge evalueringen er man endog meget langt fra de lovede 75 procent nedgang i antallet af rotteanmeldelser. Kommunen vurderer, at der blot er sket en reduktion på mellem 10-15 procent.

Sæbevand kan snyde fælderne
Ud over ikke at fange nær så mange rotter som lovet, så er der problemer med fældernes følsomhed. Det er tilsyneladende nok at skylle blandt andet varmt sæbevand gennem fælderne for at lokke dem til at skyde.

Producenten af fælderne, Anticimex (tidligere Wisecon, red.), har gennem egne undersøgelser fundet frem til, at cirka 3,5-5 procent er ”fejlskud” på varmt sæbevand eller lignende. Den påstand vil kommunen gerne have undersøgt om holder stik.

“Dette ønsker GK (Gribskov Kommune, red.) og GVS (Gribvand Spildevand, red.) dog, på en eller anden måde, at få påvist i nærværende projekt, så der med stor sikkerhed kan siges, hvor ofte det er en rotte der skydes”, står der i evalueringen.

Kommunen og spildevandsselskabet har derfor opstillet en række scenarier til tests, som bliver gennemført i løbet af den resterende projektperiode.

“Håbet er at resultaterne af disse tests kan verificere hvorvidt antallet af skud fra
fælderne er nogenlunde lig med antallet af døde rotter”, står der endvidere.

Parterne ønsker blandt andet af finde svar på årsagerne til, at der ikke er sket det lovede fald i anmeldelser af rotter og remser en række mulige årsager op, som der nu skal ses nærmere på:

Kan det skyldes at borgerne i kommunen ifm. med dette projekt, er blevet mere opmærksomme på om der færdes rotter på deres grund og er blevet bedre til at anmelde det? Eller har der generelt været en stigning i antallet af rotteanmeldelser de sidste to år, også i de omkringliggende kommuner, og er denne stigning måske mindre i GK? Presser bekæmpelsen i kloakken rotterne op til overfladen via stikledningerne?”, opremser parterne i den interne evaluering.

Går den gale vej
Hvorfor falder antallet af anmeldelser ikke mere mærkbart med hele 1000
fælder i kloakkerne?
“, spørger spildevandsselskabet og kommunen i evalueringen.

Kommunen og spildevandsselskabets bestyrelse har derfor kontaktet selskabet Anticimex for at få yderligere dokumentation for fældernes effekt:

“Netop målbarheden af bekæmpelsens effekt var opstillet som krav ifm. udbuddet af denne opgave. Krav som Anticimex, i deres tilbud meddelte at de ville kunne opfylde”, står der i evalueringen.

Bekymringen tager udgangspunkt i kommunens egen statistik på rotteanmeldelser. Den viser, at der i 2017, året før fælderne blev sat i kloakkerne, var i alt 1647 rotteanmeldelser. Året efter at man satte de nye fælder i kloakkerne steg antallet overraskende til 2282. Lidt bedre gik det sidste år, hvor tallet faldt en smule til 2011 rottemeldinger.

Og sammenligner man tallene med de sammenlignelige kommuner Halsnæs, Egedal og Ballerup, så ser man stort set samme tendens:

Gribskov: (år/antal rotteanmeldelser)

  • 2017: 1647
  • 2018: 2282
  • 2019: 2011

Halsnæs:

  • 2017: 952
  • 2018: 1220
  • 2019: 959

Egedal:

  • 2017: 1313
  • 2018: 1523
  • 2019: 1390

Ballerup:

  • 2017: 1301
  • 2018: 1581
  • 2019: 1128

Hvad har det så kostet?
Gribskov Kommune betaler halvdelen af udgiften og har finansieret de cirka 2.8 millioner kr. via ejendomsskatten gennem et særligt rotte-gebyr. Gribvand Spildevand har finansieret resten af beløbet via selskabets årlige anlægsbudget. Udviklingen i taksten de seneste år kan ses herunder:

Årstal Gns. takst
2017 44,49 kr./m3
2018 45,54 kr./m3
2019+2020 46,34 kr./m3

Taksten for 2020 er identisk med taksten for 2019.

Hvor kommer rotterne fra?
Hovedparten af de rotter, borgerne ser i bymæssig bebyggelse, kommer op til jorden via defekte kloakker og stikledninger.

Rotterne er ofte enten selv lige kommet op fra kloakkerne eller efterkommere af tidligere kloakrotter, som nu har slået sig ned i befolkede områder.

Fælderne er blevet sat ud løbende og efter behov. Som eksempel er der fra januar 2018 til udgangen af december 2019 blevet udført bekæmpelse i 11 forskellige områder i Helsinge og 12 forskellige områder i Gilleleje.

Der sættes typisk et sted mellem 10 og 100 fælder ned i kloakkerne i hvert område, alt afhængig af områdets størrelse. Gennemsnitligt bliver der brugt omkring 30 fælder pr. område.

Hvordan virker fælderne?
Fælderne er designet, så de automatisk dræber rotterne med en række spyd, som bliver skudt ned, når en rotte forsøger at passere i kloakken. Fælden er konstrueret, så rotten er tvunget til at vove pelsen for at komme videre i sin færden, og så længe bevægelses- og varmesensorerne virker, skulle fælden klappe hver gang.

Og hver gang en fælde klapper, sendes en række elektroniske data automatisk videre til et
computersystem, så man for eksempel kan se hvor mange skud der blev brugt, og hvor meget batteri der er tilbage i fælden.

Hver gang fælder er flyttet til et nyt område, er der blevet efterladt en række skelfælder i det tidligere område. En skelfælde spærrer området, så nye rotter ikke så nemt kan få adgang.

De elektroniske rottefælder fra Anticimex har en levetid på 5+ år og er baseret på, hvornår det ikke længere vil være økonomisk rentabelt at vedligeholde dem.

Hvad sker der med fælderne efter forsøget udløber?
Når projektperioden udløber skal projektet overgå til den almindelige drift, og det
er endnu ikke besluttet, hvordan de 1000 fælder fremadrettet bedst kan bruges til at
bekæmpe rotter i kloakken.

Anticimex har anslået de årlige driftsomkostninger til ca. 2,6 mio. kroner, såfremt selskabet selv skal stå for det. Spildevandsselskabet forventer dog at kunne løfte opgaven for omkring 2 millioner kr. om året.

“Til sammenligning kan der renoveres (strømpefores) 1-2 km kloakledning om året for det beløb, afhængig af tilstanden på kloakken”, oplyses det i evalueringen.

Der forventes ikke nogen yderligere stigning i gebyret som følge af driften af projektet.

Kan jeg selv læse evalueringen?
Det kan du tro! Det kræver dog, at du klikker på følgende link og downloader evalueringen til din computer eller mobiltelefon (link åbner et pdf. dokument):

Evaluering projekt rottebekæmpelse i kloakken

Evalueringen er udarbejdet af Gribvand Spildevand A/S og Gribskov Kommune i fællesskab.

Skriv din kommentar her: