Kraftig bilbrand i nat: DAO bil gik op i flammer

UDSHOLT: Kl. 03.02 blev der slået alarm til Gribskov Beredskab om kraftig ildløs i en bil på Markgærdet, og bilbranden kunne ses langt væk i nattemørket.

Ved brandkøretøjernes ankomst var bilen helt omspændt af flammer, og to røgdykkere gik løs på ilden med hver sin højtryksslange. Bilen havde tilsyneladende været godt tanket, for der var en del brændstof som blev skubbet lidt frem og tilbage under slukningen, og som også antændte ad flere omgange.

Bilens fører havde kørt med pakker for selskabet DAO, han havde heldigvis nået at bringe sig selv i sikkerhed ligesom han også havde fået en del pakker reddet ud af bilen – hvor mange pakker der gik til under branden er ukendt.

Brandslukningen tog lidt over en halv time, og undervejs ankom der en patrulje fra Nordsjællands Politi for at afhøre bilens fører. Udfra bilens placering midt på vejbanen er det tydeligt at den er brudt i brand under kørslen, og det er dermed usandsynligt at ilden kan være påsat.

Der er ingen oplysninger om at det uheldige DAO-bud skal være kommet noget til.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com