KRONIK: Folkeskolens specialområde vælter normalområdet – og alle ved det

Jens Rane Holck. Foto: Presse.
KRONIK: I tirsdags vedtog kommunalbestyrelsen i Gribskov en styringsmodel for folkeskolens økonomi. Det lyder umiddelbart kedeligt, men det er det langt fra for de implicerede. Og de implicerede er alle dem, der har børn i kommunen – og deres børn.

Ikke kun i folkeskolen. Hvorfor skulle man vælge andre tilbud, hvis folkeskolen blot fungerede og havde rimelige vilkår? Det som er lykkedes for udvalget for Børn, Idræt og Familie (BIF) er, at forberede nogle nye incitamentstrukturer, så man ikke vælter læsset på én skole, når andre klokker i det et andet sted i væsnet. Stort set.

Jeg mener faktisk hvad jeg skriver her. Det er både en bedrift (takket være socialdemokratiet ) – men samtidigt er det jo en falliterklæring.

Hvis man læser høringssvarene, så imødekommer man i BIF ikke de virkelige problemer. Man inviterer interessenter til tre workshops (de var vist fine) om et ganske lille problem. Men enten så var invitationerne fra starten en fis i en hornlygte eller også, så har lokaldemokratiet virkeligt intet råderum og udvalget siger blot at de lytter, men handler i virkeligheden mod næsten samtlige høringssvar. Godt jeg ikke var med til det efterfølgende forsonings- og dialogmøde, hvor det viste sig at de høringsberettigede i kommunen igen talte for døve øren. Og det gentog sig jo på kommunalbestyrelsesmødet i tirsdags – formanden påstod at de høringsberettigede ikke var enige med sig selv, og så behøvede man jo ikke lytte til dem. Alle fem punkter blev stemt igennem uden sværdslag. Godt der snart er valg.

Før jeg gennemgår, hvad interessenterne ønskede sig, vil jeg lige indskyde, at vi i SF Gribskov tror på, at vores børns skolegang er det vigtigste, vi har i det politisk fællesskab, vi kalder Gribskov. ‘Det vigtigste råstof’ kaldte nationale skolepolitikere børnene, inden de savede grenen over med en reform tilbage i 2013, men de er så sandelig også det dyrebareste, vi vælgere og borgere har og sætter i verden.

I SF Gribskov vil vi udvikle folkeskolen nedefra i lærernes tempo og dermed også i børnenes tempo. Lærere er faktisk ret visionære. De læser også avis. Men de er først og fremmest tæt på eleverne i en menneskelig relation.

En økonomisk udfordring opstået på et eller andet regneark skal ikke medføre, at den eneste nytænkning nu handler om at overtage en model for integration med specialområdet kaldet Nest. Selv om det kan have gode resultater både for børn inden for autismespektre og eleverne i normalklasserne, så er det jo endnu et skred i en fuldt belastet folkeskole. Spørg mig, jeg arbejder på sådan en skole blot i en anden kommune.

Det er jo lærere og elever som skal løfte udfordringen, de voksne står til ansvar for de små. Og det er i sidste ende de små man svigter, hvis man stirrer på regnearket og tror man hjælper børnene. Her tænker jeg faktisk både på lærere, bestyrelser, politikere og i sidst ende borgere.

Med Nestmodellen vil man bruge mere krudt på at løse problemet med de forbundne kar (se nedenfor). Noget som børnene ikke har bedt om. Inklusion og læringsmål er bare de seneste eksempler på sådan moderne skolelatin. Hvad med fornemmelsen af at høre til i en klasse, i en skole, i et samfund, i en verden? Hvis man ikke må synge sammen, være sammen – have noget tilfælles. I en tid med corona skulle vi for længst have åbnet krigskassen til skolen.

Vi skulle naturligvis råbe op om de virkelige udfordringer. Og det skal jeg love for, interessenterne har gjort i høringssvarene fra alle skolers bestyrelser, ledelsesudvalg og fagforeninger. Med forbehold for forsimpling, så ser svarene fra den 19. oktober overordnet således ud. Døm selv. Det er offentligt tilgængeligt.

Alle taler om at C2 er den tildelingsmodel de går efter, nogen dog som den mindst ringe løsning.

Alle ryster på hovedet over den bebudede administrative forandring af budgetår væk fra skoleåret og hen mod det normale regnskabsår. Hvis den beslutning går i gennem på tirsdag, så bliver det svært at bevare optimismen. Jeg forestiller mig, BIF har forsøgt at tale sig uden om, at dette overhovedet skulle være en mulighed – men det er altså en unødig rystelse at sende igennem et system, som ligger ned. Og det leder mig hen mod det virkelige problem.

Ingen ønsker sig forbundne kar mellem den almene folkeskole og specialområdet. Hvis et barn rigtig har brug for hjælp, så skal det ikke først bevise, at det koster skolen mere end én medarbejder. Det er jo ultimativt det dilemma en skoleleder sidder med. Professionel undervisning til en hel klasse eller professionel hjælp til et barn. I privatskolen har man ikke dette dilemma. Man sender blot eleven tilbage til folkeskolen.

De fleste anfører, at de ser frem til den klarhed og forudsigelighed, som styringsmodellen man vedtager, vil medføre. En del efterlyser principper for klassedannelse og i den forbindelse taler man jo nu om at hæve klassekvotient i 0. klasse til 26 elever. I SF Gribskov anbefaler vi et loft på 24, og vi ser frem til at en finanslov en skønne dag vil sende flere lærere og pædagoger.

Hurra i øvrigt for delmålet i indeværende finanslovsforhandlinger om minimumsnormeringer. Skoler i den sydøstlige del af kommunen beder om et socioøkonomisk beregningsgrundlag, som så vil tilgodese dem. Det må vi debattere. Som BUPL lakonisk beskriver det overordnede problem: ” En kage kan skæres på mange måder, men man får ikke mere kage af at skære den i trekanter i stedet for firkanter.”

Så kære bestyrelse for hele kommunen. Giv BIF et ordentligt opdrag. Selvfølgelig skal vi ikke lukke matrikler. Det figenblad er så at sige brugt før. Giv dem mulighed for at adskille almenområde og specialområde – førhen tror vi ikke på skåltalerne om de bedste intentioner for folkeskolen.

Jens Rane Holck,
Spidskandidat for SF Gribskov ved KV21

Leave a Reply