KRONIK: Skolebørn piskes af ‘Big Data’ – er det virkeligt nødvendigt?

Skoleleder Lars Willer og Erick Thürmer. Tekst og foto: Erick Thürmer.
KRONIK: Ingen landes folkeskoler er blevet reformeret så kraftigt som følge af PISA-testene som de danske. Man har fundet pisken frem! Det er blevet tid til at læne sig op ad kineserne – ranglistens førsteplads! De klarer sig jo så fint…

Af Erick Thürmer, fabrikant og folketingskandidat for Konservative.

”Når man vokser op, bliver man fortalt en historie om, at ens faglighed er irrelevant, og at det eneste, der betyder noget, er dig som menneske. Så kommer man i folkeskole, og finder ud af, at det er en stor fed løgn.”

Erick Thürmer (43 år) er administrerende direktør og ejer af familievirksomheden Thürmer Tools i Gilleleje. Han er desuden bestyrelsesmedlem, forfatter og medlem af Erhvervsministeriets Disruption Taskforce.

Så markant skriver en blot 15-årig dreng i Berlingske Tidende forleden. Og det er mildest talt rystende læsning! Det er en fortælling om en almindelig dansk folkeskole, hvor 1. klasse elever græder af nervøsitet og angst over en forestående test, og hvor top-performerne går til psykolog for at klare forventningspresset. Det er en historie om en betændt præstations-kultur, politisk topstyring og perfekthedsskalaer – termer man i Danmark traditionelt set ikke benytter i børnekontekst.

Og det fik mig til at tænke over, om vores folkeskole mon er på vej det rigtige sted hen, hvis et barn sidder tilbage med den følelse om sin skole? For i min optik bør skole og klasseværelse være et trygt rum – et sted hvor man som barn får plads til at lære og gro.

Jeg besluttede mig derfor for at dykke længere ned under overfladen, og se hvad der lå skjult i dyndet. Og det var bestemt mere lort end guld, der lå gemt dernede.

”Vi sammenligner os med lande,
vi normalt aldrig ville sammenligne os med”

Når man er i tvivl, kan det hænde, at man bør spørge nogen, der har forstand på det. Så jeg tog en snak med skoleleder Lars Willer på Søborg Privatskole i Gilleleje, hvor jeg også sidder i skolebestyrelsen. Og også han kunne nikke genkendende til det stigende pres. Og ikke blot på eleverne, men også på skolerne som institution, der nu alle kæmper om de pæneste placeringer på landets rangliste. Med Willers egne ord:

”Vi er blevet påtvunget en undervisningsramme, der har skabt en decideret konkurrencementalitet i grundskolen, hvor der udelukkende skeles til slutresultatet fremfor vejen dertil – man studerer ikke, man afleverer. Det munder desværre ud i en forarmet og forenklet undervisning, der fokuserer mere på hvor hurtigt man kan læse, fremfor hvor meget man forstår. Den oprindelige idé med folkeskolen, der handler om at modne vores børn til at indgå i et demokratisk folkestyre, har klart lidt et knæk under de seneste reformer. Nu skal alt vejes og måles, og succeskriteriet er at slå lande, vi normalt aldrig ville sammenligne os med”

Måler vi det rigtige?
Ser det virkeligt så slemt ud, som det lyder med fagligheden?’

Så vidt jeg kan læse mig frem til, er der ingen, der med sikkerhed kan sige det. Bevares kineserne ligger øverst, men da det kun er børn af de allermest velstillede der i Kina testes i PISA- undersøgelsen, er den næppe repræsentativ for Kina generelt. Der ville også være store forskelle i Danmark mellem de bedst og dårligst stillede børn. Og sådan er der adskillige punkter i PISA testen, hvor statistikere fra nær og fjern som gribe har revet kødet af testens troværdighed og efterladt et skelet, der højest kan bruges som retningsviser fremfor kort.

Jeg har forståelse for, at man i et vist omfang skal måle på, hvad man får for pengene, som det dikteres i New Public Management konceptet. Men når det handler om undervisning, er jeg ikke sikker på, at vejen frem er at drive det som en forretning, hvor det kun er det, der kan måles, som tæller.

For mit eget vedkommende, ser jeg gerne, at mine børn kommer ud af folkeskolen som hele mennesker. At de udviser empati, og forstår sociale relationer, samtidig med at de har fået en fornuftig faglig ballast. Jeg frygter lidt, at vi i iveren efter at skabe målbare resultater, helt kommer til at overskygge de mindre målbare elementer såsom almen dannelse og forståelse for det fælles demokratiske folkestyre. Filosof og pædagogisk forsker Gert Biesta, professor på Institut for Uddannelse på Brunel University, London, og internationalt anerkendt for sin forskning har skrevet:

“Med blind brug af big data måler vi dét, vi med lethed kan måle, i stedet for at måle det, vi værdsætter.”

Og det er tankevækkende. For om end jeg værdsætter gode karakter og faglighed, værdsætter jeg mere mennesket bag karakteren. Et menneske som kan indgå i gode relationer, har forståelse for andre, og ikke ser alt som en konkurrence mod sig selv eller sin omverden. Og er det ikke også det, vi som danskere er blevet kendt og værdsat for ude i den store verden? At vi kan tænke selvstændigt og samtidig indgå i et fællesskab. At vi formår at være kritiske og i samme åndedrag inkluderende. Hvad enten vi fungerer som designere, forretningsfolk eller soldater.

Er det den type mennesker, vi skaber i et miljø, der konstant er under forventningspres?

Det er velkendt fra forretningsverdenen, at medarbejdere der presses for meget, ophører med at være kreative og tænke ud af boksen. De kører bare med snuden i sporet. Og det kan måske være fint nok i en produktion, men er det også fint, når vi taler om vores børn?

Vi kan gøre det bedre
Jeg er ikke imod forandringer, PISA og opstramning – men det kan ikke stå alene.

Da man i sin tid indførte den nye skolereform, var det uden tvivl med afsæt i ønsket om at gøre det bedre. Men måske var man fra politisk hånd lidt for hurtige til at sætte rammerne og glemme fagkundskaben; lærerne og de pædagogiske forskere.

For inden vi sætter ild til det hele, er det værd at kigge på, hvad andre lande mener om den danske folkeskole. Gert Biesta, har udtalt:

”Se på jeres historie. Fokuser på det, der er værdifuldt, og lad være med at smide det ud. Det danske skolesystem har altid været eksemplarisk. Folkeskolen i Danmark er afbalanceret og baseret på en forståelse af, at uddannelse handler om menneskelige kvalifikationer. I øjeblikket hører jeg desværre mange danske lærere sige, at I er ved at ødelægge det, der var helt særligt ved det danske system. Jeg hører, at I er i gang med at lave et system, der udelukkende er baseret på evidens og resultater.”

Der er sikkert andre kloge mennesker, der kunne sige noget andet, og som måske ikke er enig med Gert Biesta. For mit eget vedkommende står Grundtvig mig nærmest, når jeg tænker på skolen som institution. Han mente, at skolen skal gøre eleverne til selvstændigt tænkende og oplyste borgere, som er i stand til at tage medansvar i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre. Det bygger folkeskolens formålsparagraf også på.

Og det synes jeg personligt, er værd at holde for øje. For i takt med at verden bliver mere og mere digital, teknologisk og robotiseret, får vi mere end nogensinde brug for at være hele demokratiske dannede mennesker.

2 KOMMENTARER

  1. Børns Vilkår og Trygfonden har i dag holdt en virtuel konference om Pres og Stress i skolen i forbindelse med udgivelsen af en ny rapport om emnet. De kommer også med bud på løsninger som er værd at lytte til. Konferencen kan findes på YouTube på denne adresse: https://youtu.be/XNQipolDTK0

  2. Rigtig godt indspark og relevant. Vi skal for enhver pris stile efter at opfostre generationer, der tænker selv, tør udfordre system-tænkerne, vover pelsen og tænker udenfor boksen. Som lærer at individet har værdi og ikke alt kun skal måles på, hvor hurtigt man regnede den ud, men snarer om man evnede at kunne analysere resultatet og vurdere, om det nu kunne passe. Og nu skal udvalgte skoler med et flertal af udenlandske så også til at måle deres børn på antallet af “snyde og volds-sager”, skolen har. Mon ikke skolerne selv kender deres “lus på gangen”? Men systemet er fan af, at alle skal kunne slås over samme læst… Det skulle system-fascisterne måske begynde at tænke over. Vi skal ikke sættes i bås….

Leave a Reply