Kvinde tog fejl: Sur mand stak hende en flad i toget

(foto: Allan Andersen)
KAGERUP: Torsdag morgen klokken 08.36 blev det anmeldt til Nordsjællands Politi, at en mand havde slået en kvinde i ansigtet i toget mellem Saltrup Station og Kagerup Station.

En patrulje blev sendt til Kagerup Station, hvor en 54-årig uden fast adresse mand passende til signalementet blev anholdt, sigtet for vold mod den 26-årige kvinde og taget med til afhøring på politistationen.

Episoden var ifølge Nordsjællands Politi muligvis opstået, fordi den 26-årige havde tilbudt den 54-årige en yoghurt, da han i hendes øjne lignede en, der havde brug for hjælp til at skaffe et måltid mad.

Den velmente gerning havde den 54-årige mand taget meget ilde op og endte således med at blive sigtet for vold mod den venlige kvinde.

Leave a Reply