Kvindelig bilist sigtet: Kørte bil uden kørekort

(Arkivfoto: AK)

HELSINGE: En 26-årig kvinde fra Helsinge er blevet sigtet for kørsel uden førerret, det oplyser Nordsjællands Politi.

Den 26-årige kvindelige bilist kom mandag aften klokken 18.10 kørende ad Skovgårdsvej, da hun rutinemæssigt blev standset af en patrulje, som bad hende fremvise et gyldigt kørekort.

Det kunne hun imidlertid ikke, idet hun ved en tidligere lejlighed havde fået kørekortet frakendt.

Selvom hun nu havde udstået straffen og dermed mulighed for at få et nyt kørekort, så havde hun ikke været forbi en køreskole for at generhverve kørekortet.

Hun blev derfor sigtet for at køre bil trods manglende førerret, og her er straffen i førstegangs tilfælde 7000,- kroner i bøde.

Leave a Reply