Lån en bog og deltag i en ‘pop-op’ læsekreds på Gilleleje bibliotek

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Gribskov Biblioteker.

GILLELEJE: Danmark er så småt på vej tilbage til normale tilstande, og det ses også på det lokale bibliotek i Kulturhavnen. Her er der en Pop-op Læsekreds, hvor man mødes – og modsat de regulere læsekredse som ofte er en fasttømret gruppe – taler med potentielt nye personer hver gang.

Deltager-sammensætningen afhænger af personernes lyst til at læse den enkelte bogtitel.

Juni måneds bog er Leonora Christina Skov ”Den, der lever stille”  (udleveres nu) – mødedag, hvor bogen diskuteres: 29. juni kl. 19.

Juli måneds bog Sara Omar ”Dødevaskeren” (udleveres fra d 29. juni) – mødedag, hvor bogen diskuteres: 27. juli kl. 19

August måneds bog Per Petterson: Jeg nægter (udleveres fra d. 27. juli) – mødedag, hvor bogen diskuteres: 31. august kl. 19

Vil du være med, kom og hent månedens ”Pop-op”- bog på Gilleleje Bibliotek i åbningstiden.

Der opereres efter først-til-mølle princippet, og der er kun plads til seks personer for hver bog.

Skriv din kommentar her: