Lars Nielsen indtræder i Byrådet for Konservative

Det Konservative Folkepartis gruppeformand Jesper Behrensdorff har været nødt til at tage orlov fra Byrådsarbejdet, da han har brug for at koncentrere sig 100% om sin virksomhed i en periode på op til 3 måneder.

Derfor har Det Konservative Folkeparti indkaldt Lars Nielsen fra Gilleleje, som er partiet 1. suppleant, til at indtræde i Byrådet. Lars Nielsen forventes at indtræde i Byrådet på førstkommende møde.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tættere på det politiske arbejde og til at være med til at træffe beslutninger. Én ting er at stå på sidelinjen og se på, men det bliver spændende og lærerigt at komme ind i maskinrummet og lære de politiske processer nærmere at kende. Samtidig glæder jeg mig til samarbejdet med mine nye kollegaer i Byrådet, siger Lars Nielsen som er bosat i Gilleleje.

I Jesper Behrensdorffs orlovsperiode vil den konservative gruppe indstille til Byrådet, at Lars Nielsen overtager pladsen  i Udvikling, By og Land samt pladsen som næstformand i Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, mens Trine Egetved overtager Jespers plads i Økonomiudvalget og posten som gruppeformand for den konservative gruppe. Trine forsætter desuden uforandret på sine pladser i Børn, Idræt og Familie, Beskæftigelsesudvalget og som formand for Strategi og Samskabelse.

Skriv din kommentar her: