LIGE NU: Entreprenør kaldt til skideballe på Rådhuset

Flere vejpæle er skåret i flere stykker, end det er værd at tælle. Nu er entreprenøren røget til skideballe på rådhuset. Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.

GRIBSKOV: En entreprenør sidder i skrivende stund, kl. 15.45, med røde ører på rådhuset, hvor han er indkaldt til møde for at få en forklaring på, hvorfor der er så mange ødelagte vejpæle rundt om i kommunen.

Kommunen kan ikke røbe til Netavisen Gribskov, hvilken entreprenør der er tale om, men bekræfter, at firmaet er hasteindkaldt til samtale på rådhuset. Indkaldelsen sker efter et hav af henvendelser fra både politikere og borgere, der finder de mange skader uacceptable.

RELATERET LÆSNING: Kantklipning gik galt: Vejpæle og brønddæksler ødelagt

Ifølge kommunen er det på ingen måde acceptabelt, at så mange vejpæle nu er ødelagt:

“Efterårets slåning af rabatter langs landevejene har desværre efterladt et sørgeligt skue, da der flere steder ligger itu-klippet affald, plastic og papir i rabatterne”, lyder det i en mail til Netavisen Gribskov fra kommunens kommunikationsafdeling.

Her skriver man desuden, at arbejdet med at samle affald og slå græs varetages af en lokal entreprenør for kommunen, som dog ikke kan navngives på nuværende tidspunkt.

Men der er ingen tvivl om, at entreprenøren har lavet en stor fejl:

“Det er et vilkår, at affald skal samles op inden entreprenøren klipper græsset. Og desuden skal entreprenøren efter slåningen sikre sig, at der ikke ligger rester af affald, som ikke har været synligt inden klipningen”, oplyser kommunen, som nu vil sikre, at entreprenøren fjerner affaldet.

“Vi modtager fortsat gerne henvendelser om affald i rabatterne via TIP-Gribskov (www.gribskov.dk/tipgribskov). Foreløbigt tak til alle jer, som allerede har meldt ind”, slutter kommunikationsafdelingen.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Skriv din kommentar her: