Lokale løbetalenter udtaget til VM i orienteringsløb

Emil Øbro er udtaget til at løbe sprintdistancen. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.
TISVILDELEJE: Line Cederberg og Emil Øbro fra Tisvilde Hegn Orienteringsklub er blandt de 12 udtagne løbere, der får æren af at repræsentere Danmark ved det kommende VM i orienteringsløb, som afholdes i Tjekkiet 3.- 9. juli.

Line Cederberg er udtaget til at løbe to distancer til det kommende VM: Langdistancen og VM-stafetten med Cecilie Friberg Klysner fra FIF Hillerød Orientering og Miri Thrane Ødum, OK Øst Birkerød.

Emil Øbro blev også udtaget og skal løbe sprintdistancen.

Derudover fungerer de begge også som førstereserver: Line skal stå klar på mellemdistance og Emil på langdistance, skovstafet og sprintstafet.

To af klubbens andre orienteringsløbere er udtaget som 2. reserver: Agnes Nørgaard Kracht på mellemdistancen og Amanda Falck Weber på langdistancen.

Leave a Reply