Lokalt team fik 7.plads ud af 45 biler i Hillclimb

De lokale deltagere i det historiske motorløb klarede sig forbavsende godt, en 2. plads i klassen og en samlet 7. plads ud af 45 deltagere må siges at være mere end godkendt. (Tekst/Foto/Video: Allan Andersen)

GRÆSTED: For første gang er Historisk MotorSport (HMS) repræsenteret ved Græsted Veterantræf, og ligeledes var det lørdag første gang at der blev afviklet den lidt specielle motorsport Hillclimb / Sprint på vejene i Gribskov. Søndag frem til omkring kl. 18 køres der den sidste afdeling af motorløbet.

Et lokalt rallyteam betsående af Allan Sachman og Rasmus Mortensen deltog som de eneste lokale i løbet, og det gik langt bedre end de selv havde forventet.

Der deltager 45 biler i løbet, og ved dagens kørsel lørdag endte Team Sachman på en samlet 7. plads ud af de 45 køretøjer, det må siges ikke at være dårligt klaret af et par nybegyndere i HMS og teamet fik da også klapsalver med på vejen ved lørdagens præmieoverrækkelse.

Se lidt video af de mange biler i videoen øverst i artiklen.

Her hentede teamet sig en 2. plads i deres klasse, der var ganske vist kun fire biler i deres klasse og derfor er teamet langt mere begrejestede for deres 7. plads i det samlede opgør.

Søndag deltager Team Sachman igen, og her går løbet fra Søborg og ud til Holtvej, lige før Eventpladsen. Løbet er skudt i gang kl. 13.00 og der køres indtil omkring kl. 18.00, der er mulighed for at se en lang række smukke historiske biler, herunder en Citroën som har hele 75 år på bagen og alligevel deltager i motorløbet.

Banen kan ses herunder på fotoet.

Denne Citroën AZ kom på gaden i 1944, og præsterer at køre historisk motorløb efter at være fyldt vanvittige 75 år. (Foto: Allan Andersen)
Der lød mere end et stort suk fra den mandlige part af publikum, da denne Opel Ascona rullede forbi og vakte minder om ungdommens svundne tid bag rattet på denne bil. (Foto: Allan Andersen)
Som trukket ud af filmen ‘Biler’ vakte denne Austin Healy Sprite fra 1959 begrejstring hos publikum mens den rullede op på podiet ved lørdagens præmieoverrækkelse. (Foto: Allan Andersen)
Nok er historist motorløb seriøst – men så seriøst er det nu heller ikke – ifølge Grauballemanden og Konen. (Foto: Allan Andersen)
De mange biler blev linet op efter en æresrunde på den store ring, og det var tydeligt at deltagerne hygger sig enormt med at pudse og pleje deres biler, som for de fleste er indkøbt som hel/halve skrotbiler og herefter sat i stand, klargjort til historisk ræs. Bilerne må ikke være nyere end fra 1990. (Foto: Allan Andersen)
Giv din mening til kende: