Mænd kan også have kriser: Mandeaften med petanque og foredrag

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Ryan McGuire/Pixabay.
GRÆSTED: Statistikken siger, at mænd både lever kortere tid end kvinder og klarer sig markant dårligere set fra et sundhedsperspektiv. Men er mænd i krise og i givet fald, hvilken adfærd kan ændres og hvordan? Bliv klogere, når der fredag den 25. september er mandeaften i Glimt.

Her vil psykoterapeut Henrik List holde et kombineret foredrag og oplæg til drøftelse om aftenens emne: “Mænd i krise?”.

Henrik List har egen praksis i Søborg, nær København. Han er uddannet fra Psykoterapeutisk Institut og har længere erfaring som ænæstesisygeplejerske samt fra salg og undervisning i læringsbaseret virksomheder.

“Han har altid været optaget af livets store spørgsmål, f.eks. hvad gør vi i forbindelse med livets store overgange, eller når vi står i en konfliktsituation?”, lyder det i en udsendt pressemeddelelse.

Petangue og middag
Vil du gerne deltage, så koster det 100,-, hvilket inkluderer drikkevarer og sågar en omgang petanque. Det sker ved tennisbanerne bag ved Gribskovhallen, Larsensvej 15 i Græsted kl. 17.

Kl. 18.30 fortsætter arrangementet med fællesspisning og foredrag/oplæg til samtale i Glimt, Græsted Hovedgade 34B, Græsted.

Af hensyn til såvel spisning som corona-restriktioner er tilmelding nødvendig til Dennis Tang. Tilmeldingen er modtaget, når beløbet er betalt på mobilepay 2820 0506 senest onsdag den 23. september 2020.

Leave a Reply