Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Mand amok i Gilleleje: Optrådte voldsomt og kastede bla. med sten

GILLELEJE: Søndag aften rykkede Nordsjællands Politi ud med adskillige patruljer, efter der klokken henholdsvis 20.10 og 20.12 indløb to anmeldelser om en mand der var højtråbende og havde en aggressiv fremtoning, og muligvis havde været voldelig.

Flere patruljer blev sendt til stedet for at udfinde manden, ligesom toget blev tilbageholdt midlertidigt.

Ifølge flere lokale vidner havde manden først optrådt på slap line, med en opførsel der mindede om blotteri. Nogen havde i den anledning sagt noget til manden, som herefter optrådte voldeligt.

Flere bilister var ifølge lokale herefter pludselig blevet mål for mandens vrede, da der blev kastet med sten og en styrthjelm mod i hvert fald to biler i området ved Gilleleje Hovedgade og Kystvejen.

Politiet var hurtigt tilstede med to vogne, da manden pludselig blev set til fods ved Gilleleje Kirke og tre betjente satte efter manden ind over kirkegården – det lykkedes dog ikke at fange manden som forsvandt i ukendt retning.

Under jagten på den voldsomme mand var politiet tilstede med mindst en civil vogn, to patruljevogne og en indsatsleder.

Den mistænkte beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 35-40 år, 180-185 cm, Yderligere kendetegn: Muligvis Tysk-talende, Muligvis psykisk uligevægtig.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på 1-1-4.

Efter løbeturen gennem Gilleleje Kirke afsøgte betjentene til fods området, men uden at støde på manden igen. (Foto: Allan Andersen)

Mindst fire patruljevogne var tilstede under eftersøgningen af manden. (Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!