Mand dræbt af skud i ryggen: Gerningsmand meldte sig selv

To lokale politikere fra Dansk Folkeparti husker Preben Byskov som utilregnelig. I går, mandag, skød Preben Byskov sin mangeårige ven Poul Erik Schwærter på sin bopæl på Ravnebjergvej (foto). Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.

HELSINGE: Ifølge Nordsjællands Politi meldte en 73-årig ældre herre sig til politiet efter i dag, mandag, at have skudt og dræbt en jævnaldrende mand. Manden blev skudt i ryggen. (Se video fra gerningsstedet i artiklen)

En 74-årig mand er mandag formiddag blevet skudt og dræbt, den 74-årige mand blev ramt i ryggen, da en 73-årig mand affyrede skud mod manden på den 74-åriges adresse på Ravnebjergvej i Nellerød, lidt udenfor Helsinge.

RELATERET LÆSNING: Person dræbt af skud – muligt jalousi-angreb

– Det var den 73-årige gerningsmand, som kontaktede politiet efter skyderiet, og han blev kort tid efter blev anholdt uden dramatik. Der arbejdes med flere mulige motiver, herunder jalousi, oplyser Nordsjællands Politi i en udsendt pressemeddelelse.

Nordsjællands Politi er til stede på gerningsstedet samt på gerningsmandens adresse, hvor der foretages yderligere efterforskning med både teknikere og hunde.

Den 74-åriges pårørende er underrettet.

Nordsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til sagen.

Giv din mening til kende: