Mandlig bilist i ulovlig overhaling: Gik amok over et dyt

(Arkivfoto/Tekst: Allan Andersen)

GILLELEJE: Nordsjællands Politi efterlyser en voldsmand, efter han slog en anden bilist i ansigtet grundet et dyt efter en ulovlig overhaling.

To mandlige bilister kom torsdag formiddag i slagsmål efter en ulovlig overhaling på Bonderupvejen, her havde den ene part – en 46-årig mand- tilladt sig at dytte ad den anden bilist som overhalede ham ved de dobbeltoptrukne streger ved rundkørslen på Bonderupvejen.

Det fik den overhalende bilist til at give tegn til, at den 46-årige skulle køre ind til siden, selvom han et øjeblik før ellers havde haft meget travlt.

Den 46-årige mand fra Lyngby trak ind til siden og rullede sin bilrude ned, herefter kom den overhalende bilist hen til bilen, stak armene ind ad bilruden og tog fat i kraven på den 46-årige.

Den 46-årige steg ud af bilen, hvorefter modparten slog ham med knytnæve ved det ene øje – det voldelige overfald blev promte afsluttet ved at den 46-årige mand i selvforsvar lossede voldsmanden i skridtet hvorefter han returnerede til sin bil, en cremefarvet Citroën, og kørte fra stedet.

Oplysninger om voldsmanden kan gives til politiet på 1-1-4

Voldsmanden beskrives således: Mand, østeuropæisk af udseende, 35-37 år, 185 cm høj og muskuløs, hvid i huden, sort kort hår. Hans ansigt bar præg af et hårdt liv og han var iført sort hættetrøje, sort eller blå cowboyjakke samt sorte træningsbukser med hvide striber – og kørte som nævnt i en cremefarvet Citroën personbil.

Skriv din kommentar her: