TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Mathilde fra Græsted er dansk mester i cykelcross 2022 

GRIBSKOV:Mathilde Ryth Leegaard Jensen kan trods sine blot 11 år kalde sig dobbelt dansk mester i cykelgross. Det skete, da den gæve pige fra Græsted i lørdags sikrede sig sit andet danske mesterskab i U13 klassen. Løbet blev afholdt i og omkring Aarhus Cykel Arena.  

Der ventede et spændende ræs med med både sandgrav, trapper og noget så farligt lydende som ‘Dødsskrænten’. Ruten var nøje planlagt for at sikre udfordringer til de mange cykelcross-ryttere, der både inkluderede børn fra 8 år, elite ryttere og de ældste på helt op til 80 år. Mesterskabet blev afholdt og afviklet af CK Aarhus.

Det krævede nerver at køre ruten med sit hårde og frostglatte underlag. Foto: Presse/Hestkjaer.

Blandt deltagerne var Mathilde Ryth Legaard, som i dagene op til mesterskabet måtte skutte sig for regnen, som bragte mudder for alle pengene. Natten før stævnet var der dog frost, så den megen mudder var i nattens mulm omdannet til en ren glidebane.

Det satte rytterne på noget af en hård prøve. De tekniske færdigheder fra mountainbiken var nu altafgørende, og da teknikken er i top hos Mathilde kunne hun hjemtage DM guldet i sikker stil med godt halvandet minut ned til nummer to.

Mathilde har kørt mountainbike siden hun var 5 år og betragtes som et stor talent i sporten. Hun er trods sin unge alder flere gange kåret som dansk mester i mountainbike, og kan nu også – for anden gang – kalde sig dansk mester i søsterdisciplinen cykelcross. Mathilde kører til dagligt for Dansk Moutainbike Klub, der holder til i og omkring Hareskoven ved Bagsværd.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links