Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Modeltogs-entusiaster søger lokaler til kæmpebane

GRIBSKOV: Har du en ledig staldbygning, et maskinhus eller andet, der kan rumme en stor modeljernbane? En gruppe togglade entusiaster søger et hjem for en kommende modelbane, som skal være så stor, at den gerne skulle trække turister fra nær og fjern.

Drømmen om at lave en stor modeljernbane i Gribskov er vågnet op til dåd efter en periode med tornerosesøvn efter Coronapandemiens restriktioner hos de i alt otte ildsjæle i gruppen Eventyrbanen i Kongernes Nordsjælland. De har i flere år arbejdet på at finde egnede lokaler et sted i kommunen, men er gang på gang løbet panden mod muren. Problemet er banens potentielle størrelse, for det kræver egnede lokaler på mindst 500 kvadratmeter.

“Derfor søger vi lokaler i den nye nationalparksområde på ca. 500 kvadratmeter i tidligere staldbygninger, maskinhuse eller lignende. Vi vil også gerne i kontakt med potentielle interesserede personer, som kunne tænke sig at være med i Eventyrbanen. Alle, uanset køn, alder, bopæl, baggrund og interesse er velkommen”, lyder beskeden i en udsendt pressemeddelelse.

Du kan læse mere om projektet på: www.eventyrbanen.dk

Baggrund
Banen skal bygges op helt fra bunden, så der søges også efter andre frivillige med erfaring inden for området. Der bliver blandt andet rig mulighed for at bruge sine kreative evner, tekniske viden eller faglige indsigt i togbaner for de frivillige, der ønsker at deltage.

Projektet egner sig for personer i alle aldersgrupper, så også børn og unge kan være med uanset køn, bopæl og interesse. Anlægget er endnu ikke bygget, men når det står færdigt skal det være til gavn og glæde for både borgere og turister.

Et slags mini-Nordsjælland
Modelbanen skal baseres på Lokalbanens tognet i de Nordsjællandske kommuner og vil tage særligt udgangspunkt i landskabet omkring Nationalparken Kongernes Nordsjælland.

“Nogle af de særlige kendetegn, slotte, havne, søer, skove, strande, landskaber og bymiljøer fra de fem kommuner skal findes i Eventyrbanen. Udover de kørende tog fra Lokalbanen vil der også være kørende busser og biler, ligesom lys vil skabe overgange fra nat til morgen, dag til aften”, lyder beskrivelsen i gruppens projektbeskrivelse.

Inspirationen er hentet fra det verdensberømte Wunderland i Hamborg, som på blot 10 år er blevet til en af Tysklands bedst besøgte turistattraktioner:

Blandt togentusiasternes mål er også at danne en formel forening med vedtægter, regler, normer og regnskab.

Finansiering af banen, det er bestemt ikke billigt at bygge modelbaner i stor størrelse, skal findes gennem fonde, kommunale tilskud, medlemsbidrag og støtte fra lokale virksomheder.

Se nærmere om projektet, forretningsplan m.m. på www.eventybanen.dk.

2 Comments

Michael Deichmann
28. januar 2022 at 2:02

Det er der vel plads til på Fredbogård?

Erik Borgen
26. januar 2022 at 11:24

Nu kan det da kun gå for langsomt at komme igang.

Skriv en kommentar

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!