Morder efter drab af tidligere venstrepolitiker: Han svigtede mig

Preben Byskov har tilstået, at han mandag morgen skød og dræbte sin bedste ven Poul Erik Schwærter. Netavisen Gribskov har for ca. et år siden været på stedet og blev vist rundt på grunden af Preben Byskov. (Tekst/Foto: David Abildgaard)

GRIBSKOV: Tidligere Venstre-politiker Poul Erik Schwærter fra Helsinge blev i går, mandag skudt i ryggen med døden til følge af sin tidligere bedste ven, 73-årige Preben Byskov. Årsagen er et svigt i forbindelse med en verserende sag omkring forurening på Prebens Byskovs grund.

Ifølge Ekstra Bladet er årsagen til mordet, der fandt sted i går formiddag, en fortsættelse af en mangeårig tvist omkring en tidligere forurening af Prebens Byskovs grund, der ligger i Helsinge klods op af Helsingehallerne.

Ejendommen havde for mange år tilbage lidt en forurening, som Preben siden da havde kæmpet for at få erstatning for. Denne sag var dog gået i hårdknude, og i dag i retten i Helsingør kunne Preben Byskov fortælle, at han følte sig svigtet.

RELATERET LÆSNING: Mand dræbt af skud i ryggen: Gerningsmand meldte sig selv

Preben Byskov blev i et grundlovsforhør i Helsingør varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.

Poul Erik Schwærter er tidligere byrådsmedlem og murermester. Han blev dræbt på sin gård Schwærtergården på Ravnebjergvej i Nellerød, Helsinge.

Drabet skete mens Pouls kone befandt sig i et værelse ved siden af, forlyder det i retten, hvor det også fremgår, at Schwærter blev skudt i ryggen, da han satte sig op i sin seng.

Poul Erik Schwærter blev ifølge Preben Byskov ramt på cirka halvanden meters afstand, men kunne i retten ville gerningsmanden kun tilstå vold med døden til følge.

Ifølge Preben Byskov var den tidligere politiker hans bedste ven.

Ekstra Bladet har en journalist i retten og opdaterer løbende. Læs mere om sagen her: Tilstår han skød tidligere V-politiker

Giv din mening til kende: