TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Mulig påsat brand i gammelt skur

GILLELEJE: Fredag eftermiddag blev Gribskov Beredskab sendt afsted til en formentlig påsat brand i et gammelt skur ved boldbanerne på Idrætsvej.

Gribskov Beredskabs mandskab blev alarmeret kl. 16.37 om ild i det gamle skur på grusparkeringen ved boldbanerne.

Det var en hundelufter som havde opdaget røg fra skuret og havde derefter set flammer inde på gulvet i skuret.

Skurets dør var lukket, og der var ikke nogen mulig kilde til branden – udover en forsætlig ildspåsættelse. Denne brand er langtfra den eneste den seneste tid rundt om i Gilleleje, ildspåsættelse er en alvorlig overtrædelse af straffelovens paragraf 181, og kan koste op mod seks års fængsel.

Heldigvis havde ilden ikke nået at få specielt fat, og med en højtryksslange fik brandfolkene hurtigt has på flammerne.

Skuret blev grundigt gennemvædet, så det var helt sikkert at der ikke lå nogen gløder tilbage hvorefter mandskabet pakkede sammen og returnerede til brandstationen.

En patrulje fra Nordsjællands Politi kom også til stedet, og det blev noteret at der formentlig var tale om en påsat brand.

Hvis nogen har set noget eller ved noget – kontakt politiet på 1-1-4.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

 

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links