Nationalparken svømmer nu i gode idéer til grønne projekter

Stemningen var høj, da nationalparken sidste sommer blev indviet. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Arkiv/Allan Andersen.

GRIBSKOV: Siden 1. februar har alle kunnet sende Nationalpark Kongernes Nordsjælland ideer til projekter i nationalparken. Da fristen udløb, havde nationalparken modtaget over 400 ideer. Nu skal de alle læses og vurderes, og de bedste skulle gerne sikre endnu mere liv i parken.

Nationalparken er i færd med at lave et idé-katalog i forbindelse med en seksårig nationalparkplan, som skal sendes i høring inden årsskiftet. Og med mere end 400 indsendte forslag, er der nok at gå i gang med, lyder det fra nationalparkens formand.

– Vi vil gerne takke alle, som har vist interesse og taget sig tid til at sende os deres ideer. Nationalparken skal jo bygge på frivillighed og lokalt ejerskab, og med over 400 indkomne ideer har vi fået et solidt fundament til at lave en fantastisk nationalparkplan, siger Carl Frederik Bruun, bestyrelsesformand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, i en udsendt pressemeddelelse.

Græssende kulturarv og en motorvej for havørreder
Blandt forslagene er en ellers tidligere nedskudt plan om at gensikre de klassiske Frederiksborgheste på engene ved Esrum Kloster og de gamle vange i Gribskov.

Udover de røde Frederiksborgheste er der også ambitioner om at få de tyske knabstruppe tilbage til Gribskov. Foto: Thomas Hackmann.

Hestene var populære til avl, dengang der stadig var munke i klosteret. Forslaget er indsendt af Gribskov Kommune, som også har foreslået et projekt, der skal genskabe en fri passage mellem Øresund og Esrum Sø for bl.a. havørreder. Et projekt, som der allerede er bred tilslutning til blandt lodsejerne.

Stier skal forbinde grønt kludetæppe
Der har især været en række forslag til at skabe en større sammenhæng mellem de mange sektioner af nationalparken. Hele 80 går på ideer til stier og ruter, som kan samle naturperler, seværdigheder og nye attraktioner. Blandt forslagene er et udsigtstårn i Teglstrup Hegn og et bæverskjul ved Dronningholm Slotsruin.

Der er også forslag om at lave et korps af guider og naturvejledere, som kan vise rundt og fortælle om parkens mange seværdigheder og særlige geologi, såsom Multebjerg i Gribskov, hvor man ved selvsyn kan se flere tusinde års udvikling i de blotlagte lag.

Hvor kommer ideerne fra?
Lidt over halvdelen af de indsendte ideer kommer fra kommuner og foreninger. Kommunerne har indsendt 70 ideer, mens der er kommet over 175 ideer fra blandt andet Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, lodsejerforeningen Landbrugere i Kongernes Nordsjælland, Danmarks Jægerforbund og Slots- og Kulturstyrelsen.

Hvilke ideer der bliver valgt er endnu uvist.

Den endelige nationalparkplan skal sendes i høring til december og være vedtaget senest den 1. juli 2020.

Udpluk af ideer fra de fem kommuner
Herunder følger et udpluk af ideer, som Nationalparkens bestyrelse har valgt at fremhæve i en udsendt pressemeddelelse.

Fredensborg Kommune: Babylone Strand og Under Kronen
Indtil 2010 var strandarealerne ved Humlebæk Fiskerleje og Babylone Strand registreret som § 3 beskyttede strandoverdrev – en sjælden naturtype både i kommunen og på landsplan. Der findes stadig strandoverdrevs- og klitplanter på arealerne, men området har brug for en hjælpende hånd for at blive strandoverdrev igen. Med i forslaget er også formidling af historien om stejlepladsen og reberbanen langs Gl. Strandvej.

Kommunen har også foreslået en indgang til nationalparken i ”Under Kronen” i Fredensborg. Stedet skulle – udover at formidle sammenhængen mellem slot, by, natur og kulturlandskaber – også være et udstillingsvindue for lokale og regionale produkter og arrangementer og have et formidlingskorps af lokale guider tilknyttet. Stedet er allerede udgangspunkt for en række oplevelsesruter.

Halsnæs Kommune: Løgfrøer og vildmarkssafari i bæverskjul
I Halsnæs Kommune ønsker man at opføre Danmarks første bæverskjul i Dronningholm Mose, som i dag bærer tydeligt præg af bæverens tilstedeværelse. Vandstanden er hævet, hvilket har fået de omkringliggende 500 elletræer til at gå ud.

Bæverskjulet skal danne ramme om naturformidling f.eks. i form af vildmarkssafari med overnatning i det fri og mad på bål. Halsnæs Kommune har også foreslået, at der etableres en pulje til at anlægge flere vandhuller til den fredede løgfrø, sådan så den eksisterende bestand kan forbindes og spredes til flere levesteder på tværs af nationalparken.

Helsingør Kommune: Det Grønne Bælte og bæklampretter

Foto: Flynderupgård; Helsingør Museer

Helsingør Kommune ønsker at skabe mere natur og biodiversitet og bedre stiforløb på kommunens arealer i ”Det Grønne Bælte”, som består af Teglstrup Hegn, Vestkilen, Nyrup Hegn, Flynderupgård og Egebæksvang, med græsningsskov ind i Teglstrup Hegn.

Med i forslaget er også formidling af landskabet omkring Flynderupgård som et historisk landbrugslandskab med en mosaik af dyrkede og afgræssede områder, foldsystemer, hegnstyper og husdyrarter.
I Gurre Å vil kommunen gerne lede noget af vandet udenom Havreholm mølledam, så der skabes en faunapassage til bl.a. ørreder og bæklampretter.

Hillerød Kommune: Tørvemose og sommerfugle
Gadevang Mose er en 6,5 hektar stor tørvemose, som er en sjælden og truet naturtype. Trods plejetiltag er hele området ved at gro til med vedplanter og dunhammere, og Hillerød Kommune har derfor foreslået et projekt, der bevarer og sikrer adgang til det unikke område.

Mange arter af sommerfugle er uddøde eller i fare for at uddø, derfor foreslår Hillerød Kommune at kortlægge, hvor de sjældne og sårbare sommerfuglearter lever, så der kan skabes bedre levevilkår for dem f.eks. med levende hegn eller ved at binde naturområder med sommerfugle sammen. I Hillerød Kommune er det især området mellem Arresø og Gribskov, Gadevangsområdet og Skansebakken.
Foto: Violetrandet ildfugl; Hillerød Kommune

Giv din mening til kende: