Netto får grønt lys til supermarked i Smidstrup

Netto har fået tilladelse til at opføre en dagligvarebutik på det med rødt indtegnede areal. Tekst: David Abildgaard.
SMIDSTRUP: Nu sker der endelig noget ved den nedlagte Fakta i Smidstrup. På seneste udvalgsmøde i Udvikling, by og Land blev der sagt god for planerne om at opføre en 1200 kvadratmeter butik ud mod Hovedgaden på adressen Akelejevej 2 i Smidstrup.

Rettelse: Vi skrev oprindeligt, at butikken var en tidligere Rema. Dette er forkert. Det var en tidligere Fakta. Vi beklager fejlen, red.

Planerne kræver at den nuværende bygning helt rives ned, så der kan opføres et af de karakteristiske Netto-bygninger, som man ser flere og flere steder rundt om i landskabet.

Butikken bliver på i alt 1200 kvadratmeter og får 45 parkeringspladser.

Familiehus rives ned
På matriklen ligger også et lille enfamiliehus, som krævede en særlig tilladelse for at kunne nedrives, hvilken blev givet i udvalget. Der bliver normalt ikke givet kommunale tilladelser til at nedrive boliger i byzoner, men der er præcedens for at gøre det i tilfælde, hvor store projekter kommer til byen. Det så man blandt andet på Rundinsvej i Helsinge, hvor en bolig blev nedrevet for at give plads til flere parkeringspladser ved Kvickly.

Sagen skal nu ud i partshøring hos naboer og andre interessenter.

Facaden som tegnet af ansøger: Tegning: Netto.

5 KOMMENTARER

  1. HALLØJJJJ HVOR RIVER I IKK BAGERENS BYGNING NED TIL FLERE PARKERINGSPLADSER, DETTE VILLE RET GOD MENING, DA BYGNINGEN INTET ER VÆRD.. FUGT OG MUG I BUTIKKEN I FLERE ÅR

  2. Er ret sikker på selve COOP og Fakta i Smidstrup ikke tåler konkurrence fra Rema 1000 – DK dårligste Fakta!!!

  3. Rema 1000 ville være det fedeste for denne lille by, de har sådan et stort udvalg af alt.. minus til netto

  4. Hvorfor endnu en Netto? Dem har vi jo flere af i forvejen. Hvorfor ikke en Rema 1000, hvis de overhovedet er interesseret i Gribskov Kommune mere? Eller en Lidl ?

  5. Bygningen var så en Fakta forretning, men “who cares”.
    Det er nu alligevel frås at en bygning, der er så ny allerede rives ned, men sådan er det.

Leave a Reply