Nordsjælland Håndbold fortsat ubesejret: Slår tidligere træner

NH’s 9. sejr i 9 kampe. Her topscorer Jeppe Cieslak. Tekst: Kirsten Hebo. Foto: Jan F. Stephan/pressefoto.

HÅNDBOLD: Nordsjælland Håndbold tog fredag til Maribo for at møde Team Sydhavsøerne, hvor tidligere NH-træner Ian Marko Fog huserer – og der blev kæmpet hårdt om de tre point og ikke mindst håneretten.

Team Sydhavsøerne kom bedst fra start, idet holdet efter små 4 minutter førte 3-2. I det 7. minut blev NH ramt af en 2 minutters udvisning og sekunderne efter atter en 2. minutters udvisning. Heldigvis for NH kom de to udvisninger ikke til at gøre ondt, idet de to hold fortsatte med at følges ad. Stillingen var på det tidspunkt 6-6.

Efter et kvarters spil bragte NH sig for første gang i kampen foran 8-7.

Resten af halvlegen skiftedes de to hold til at føre med en enkelt pind og efter 30 minutter var stillingen 15-15.

Første halvleg bar præg af en del udvisninger ligeligt fordelt de to hold imellem.

2. halvleg
2. halvleg blev en tro kopi af 1. halvleg – dog var Team Sydhavsøerne foran 22-20 efter små 10 minutter. Efter et kvarter fik NH udlignet til 23-23.

I de følgende minutter bragte NH sig foran med 3 mål til stillingen 28-25 med 6 minutter igen, men Team Sydhavsøerne havde ikke givet op, og i løbet af få minutter havde de reduceret til 28-27.

Heldigvis øgede NH stillingen med 7 sekunder igen til 30-28. Team Sydhavsøerne fik dog reduceret i det sidste sekund til slutresultatet 29-30.

NH’s topscorer Jeppe Cieslak havde en dejlig aften på sin gamle hjemmebane, idet han nettede hele 8 gange på rene scoringer

NH har nu spillet 9 kampe og har makspoint. Lige efter kommer Skive med 9 kampe og 16 point. Netop Skive fH skal NH møde på fredag 27. november på hjemmebane i Royal Stage.

KAMPFAKTA
Team Sydhavsøerne-Nordsjælland Håndbold 29-30 (15-15).

Målscorere: Jeppe Cieslak 8, Kasper Kisum 6, Matias Campbell 5, Tobias Jørensen 4, Carl-Emil Haunstrup 3, Mathias Møller og Andreas Nielsen hver 2.

Straffe: 2 til NH og 8 til Team Sydhavsøerne, hvoraf 1 blev brændt.

Udvisninger: 4 til NH og 5 til Team Sydhavsøerne.

Tilskuere: 450 i Maribo Hallerne fredag 20. november 2020.

Tabel: haandbold.dk

Leave a Reply