Nordsjælland Håndbold håber på overraskelser mod GOG lørdag

HÅNDBOLD: Nordsjælland Håndbold håber på god lokal opbakning, når herrerne lørdag som underdogs tørner ud mod GOG i Helsinge Hallerne. GOG er placeret på en 2. plads, mens Nordsjælland Håndbold pt. må tage til takke med sidstepladsen.

 

Der skal helst snart hentes point ind på kontoen, såfremt Nordsjælland Håndbold skal gøre sig håb om at forblive i den bedste række. På lørdag venter frygtindgydende GOG, som endnu er ubesejret, og som ifølge bookmakerne er storfavorit trods udebanen. Hele otte gange pengene igen kan man hente, hvis NH skulle gå hen og vinde.

Blandt GOG-spillerne finder man knivskarpe Mathias Gidsel, som vi så brage igennem til VM i januar. I seneste kamp scorede han 13 af klubbens i alt 34 mål. Ham skal der sættes fokus på, hvis NH skal gøre håb om en overraskelse.

Håbet hviler dog på de lokale helte, der efter et par hårde sæsoner endnu engang er klar til at præstere på det absolutte top-niveau. Og som det går med eventyret om haren og skildpadden, så er der måske lys forude. Seneste resultat giver også grobund for en smule optimisme. Her blev det 32-25 over Ribe-Esbjerg HH.

NH har dog for nyligt måtte sige farvel til omdrejningspunktet Mikkel Palmer. Han stoppede efter Nordsjælland Håndbolds sejr fredag, da han ikke længere føler samme gejst.

– Jeg føler ikke længere, at dét, jeg investerer, giver det samme udbytte. Regnskabet går ikke op længere – og det er ikke længere sjovt at spille håndbold, forklarer 25-årige Mikkel Palmer i et nyhedsbrev udsendt af Nordsjælland Håndbold. Han valgte at stoppe øjeblikkeligt og fortsætter som ungdomstræner i Hillerød Håndboldklub, én af de tre moderklubber bag Nordsjælland Håndbold.

Vil du gerne med på lægterne til lørdagens forhåbentlige overraskelse, så kan du bestille billetter ved at klikke her: Billetter, Nordsjælland Håndbold – GOG, 29. oktober.

 

Den aktuelle stilling. Klik for større version.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com