Nordsjælland Håndbold slutter sæsonen med sejr nr. 13

Lørdagsjubel i Helsinge Hallerne: Nordsjælland Håndbold - med Carl-Emil Haunstrup fra Helsinge tv. - jubler over at være tilbage i Ligaen. Foto: Jan F. Stephan/presse.
HÅNDBOLD: Nordsjælland Håndbold gik i går på banen vel vidende at uanset resultatet af dagens kamp var holdet rykket op i Ligaen til næste sæson. Og NH sluttede af med maner: sejr nummer 13 og dermed er alle andre hold i 1. division blevet slået i sæsonens løb.

Kampreferat: Kirsten Hebo, Nordsjælland Håndbold. Redigering: David Abildgaard.

Håndboldtræningen var sat ned i gear ikke sidste uges fantastiske kamp mod Skive fH, hvor den direkte oprykning til Ligaen var et resultat inden sidste spillerunde. Det gjorde dog ikke den store forskel.

Udehold får enlig føring
De to hold fulgtes ad de første par minutter, og HEI Skæring kom også foran 3-2. De blev ramt af en udvisning, og det benyttede NH sig af, idet de i løbet af de næste par minutter bragte sig foran 6-3.

Det skulle vise sig, at den føring på tre mål kom HEI Skæring sig aldrig over, og NH øgede støt og roligt sin føring. Efter et kvarter var stillingen 10-5 til NH, hvoraf to af målene fra sikkert sat ind på straffe af Jeppe Cieslak. De øvrige mål var fordelt på otte spillere.

Efter 20 minutter blev NH ramt af den anden udvisning, og desværre var det igen Anders Agger, der måtte ud at og svale af.

Resten af halvlegen var NH toneangivende, idet der de sidste ti minutter blev scoret ikke færre end otte mål mod HEI Skærings to til halvlegsresultatet 19-8. At der var scoret så få mål fra HEI Skærings side var henholdsvis forsvaret og Marcus Holméns fortjeneste.

Lynstart i 2. halvleg
2. halvleg blev lig 1. halvleg. NH øgede sit forspring og efter blot seks minutter var NH foran 22-10. 2. halvleg blev fra NH’s side også brugt til at sige farvel til de spillere, som ikke fortsætter til næste sæson. Så inden kampen var spillet færdig, havde samtlige spillere været på banen og som det ses at målscoren så kom næsten alle mand på måltavlen.

En del af de mål, som blev scoret i 2. halvleg, blev scoret fra stregen, hvor bagspillerne fandt Mikkel Palmer og Anders Agger, som i 2. halvleg alene scorede fem gange, inden han fik sin tredje udvisning og dermed rødt kort, da der manglede ti minutter. Så Anders Agger sluttede i NH på den særlige stol ved sidelinjen.

De unge spillere, som også fik spilletid i 2. halvleg, fik vist at de kunne score, så alt i alt blev den en kamp, hvor holdet fik taget fin afsked med sæsonen i 1. division.

Fejring på P-plads
Dagen sluttede af med en mindre fejring af oprykkerne på p-pladsen foran Helsinge Hallerne, hvor nogle få fans mødte op.

Desværre blev det på grund af coronarestriktionerne jo ikke en fejring som spillerne og lederne havde fortjent, men der er ingen tvivl om, at når der igen kan komme tilskuere i hallerne og ved første hjemmekamp hvor det er muligt, så vil partnere og fans og øvrige håndboldinteresserede hylde holdet for den flotte indsats de har leveret i sæsonen 2020-2021.

God vind skal ønskes til de spillere der forlader NH: Nicolas Lundbye, Andreas Nielsen, Anders Agger, Benjamin Jørgensen, Marcus Holmén, Tobias Rasmussen og assistenttræner Torben Nielsen.

Nu venter der spillerne en pokalkamp mod HØJ Elite på fredag 23. april ude. En kamp, hvor sejren giver plads i 1/8-finalen.

Kampfakta
Nordsjælland Håndbold -HEI Skæring 39-25 (19-8).

Målscorere: Jeppe Cieslak 7, Anders Agger 6, Mikkel Palmer 5, Nichlas Hald 4, Carl-Emil Haunstrup, Thomas Kjærgaard og Matias Campbell hver 3, Tobias Jørgensen, Mathias Møller og Nicolas Lundbye hver 2, Magnus Kronborg og Kasper Kisum hver 1.

Kampens spiller: Marcus Holmén.

Udvisninger: 4 til NH og 1 til HEI Skæring.

Straffemål: 5 til NH hvoraf 4 blev udnyttet og 2 til HEI Skæring som blev udnyttet fuldt ud.

Spillet uden tilskuere i Helsinge Hallerne lørdag 17. april 2021.

Leave a Reply