Nordsjælland på fortsat kurs mod oprykning

Jeppe Cieslak, foto, med ti mål og Kasper Kisum med ni, tegnede sig for 19 af Nordsjælland Håndbolds 26 mål. Kampreferat: Kirsten Hebo, Nordsjælland Håndbold. Foto: Jan F. Stephan/arkivfoto.
HÅNDBOLD: Nordsjælland Håndbold kunne gå på banen mod Skive med vished for, at det krævede to point, hvis 1. pladsen og håbet om automatisk oprykning skulle bevares.

Skive fH havde inden NH’s kamp sikret sig vigtige to point med en sejr over Team Sydhavsøerne, og lå nu på den eftertragtede 1. plads i 1. division, som giver direkte oprykning til Ligaen. Det krævede derfor en sejr for Nordsjælland Håndbold, såfremt de skulle generobre pladsen.

Og kampen startede tæt. NH og Grindsted fulgtes af de første ti minutter (6-6), men herefter trak NH fra med scoringer af henholdsvis Jeppe Cieslak og Kasper Kisum.

Det skulle i midlertidig vise sig, at Grindsted langt fra var stækket og med fem minutter igen af 1. halvleg var stillingen 13-12 til NH – og det skulle blive værre, for Grindsted kom på 13-13 med blot to minutter igen. Da der blev fløjtet til pause var stillingen dog 15-14 til NH.

Troede Grindsted var knækket
2. halvleg var ikke mere end et halvt minut gammel før Grindsted havde udlignet. Om denne udligning fik NH-spillerne op i gear skal være usagt, men inden for de næste ti minutter havde NH bragt sig foran 21-16 og alle – både spillere og fans som fulgte med på Livescore eller havde streamet kampen – troede, at nu var Grindsted knækket, men det var langt fra tilfældet.

De næste ti minutter fik Grindsted reduceret, men NH var dog med ti minutter igen fortsat foran med fire mål: 26-22. NH blev ramt af en to minutters udvisning hvilket resulterede i, at Grindsted halede ind på NH’s forspring og stillingen med fem minutter igen var 27-25.

Heldigvis kunne NH holde dette forspring og kunne da kampen blev fløjtet af gå fra banen med en sejr på 28-26.

En svær kamp
Som helhed var det ikke var nogen nem kamp. NH havde svært ved at holde sine føringer på fire-seks mål, og kunne reelt have lukket kampen, men Grindsted havde på intet tidspunkt i kampen givet op.

Heldigvis for NH kunne holdet trække sig tilbage og dermed igen indtage 1. pladsen med Skive lige i hælene. Der er kun ét point i mellem de to hold, som tørner sammen i den næstsidste kamp fradage 9. april i Skive.

Som det kan ses af målscorerne, var målene i dagens kamp primært fordelt på enkelte spillere. NH trækkes stadige med skadede spillere, Andreas Nielsen er ude for resten af sæsonen og Nicolas Lundby Kristiansen er ikke op på fulde omdrejninger, og var ikke på banen i denne kamp. Vigtigt er det at alle mand er ved fuld styrke de resterende kampe. Der er ikke råd til at miste point hvis drømmen om direkte oprykning skal lykkes.

Næste kamp er fredag 2. april klokken 19 hvor NH i Royal Stage tager imod Team Sydhavsøerne, som efter denne runde har 24 point mod NH’s 41.

KAMPFAKTA
Grindsted GIf Håndbold-Nordsjælland Håndbold 26-28 (14-15).

Målscorere: Jeppe Cieslak 10, Kasper Kisum 9, Tobias Jørgensen 5, Mikkel Palmer 2, Anders Agger og Mathias Møller hver 1.

Udvisninger: 5 til Nordsjælland Håndbold mod 3 til Grindsted.

Straffe: 3 til hvert hold, hvoraf Grindsted brændte det ene af sine tre.

Stillingen undervejs: Grindsted – NH – 1-0, 1-1, 2-1, 4-4,6-6,6-9,7-10,8-12,11-13,13-13,14-15. 15-15, 15-18, 16-18, 16-21, 17-22,19-24,22-25,24-26, 25-27,26-28.

Spillet 27. marts 2021 uden tilskuere i Lyng-hallen i Grindsted.

Stillingen. Kilde: https://haandbold.dk/puljer/Pulje/76183

 

 

 

Leave a Reply