TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Nordsjællands Naturskole har brug for frivillige

GRIBSKOV: -Vi har passeret endnu et årsskifte, kalenderen siger nu 2022 og i år er det 40 år siden, at en gruppe nordsjællandske natur-, miljø- og formidlingsfolk satte sig sammen, fordi de så med bekymring på, at naturen her i Nordsjælland, i Danmark og i resten af verden i stigende grad blev forarmet, indleder Nordsjællands Naturskole en udsendt pressemeddelelse.

De så et behov for at gøre en aktiv indsats, og det blev starten på en institution, en naturskole, som skulle bidrage med den nødvendige viden og de nødvendige aktiviteter og bidrage til, at befolkningen – og især børnene – blev bedre rustet til at forstå betydningen af ord som fødekæder, økologi og sammenhængene mellem dyrene og biotoperne, så de kunne handle og medvirke til at modvirke skaderne på naturens kredsløb.

Den 1. september 1982 blev Nordsjællands Naturskoles officielle fødselsdag, og mange, mange børn, voksne og familier er i årenes løb blevet guidet gennem naturen og alle de indviklede problemstillinger, som følger med de aktiviteter, som kaldes ”udvikling”.

Megen udvikling burde måske retteligt beskrives med andre ord, fordi udvikling i mange henseender er = afvikling. Vi forbedrer reelt så meget, at vi afvikler naturen til fordel for udbygning af byer, trafikanlæg, landbrug, skovbrug, fiskeri o.s.v.

Naturens mange andre skabninger har det ikke let, og der er ingen nemme løsninger til at råde bod på de skader, som fremskridtet i de forløbne 40 år har kastet af sig. Behovet for konkret viden til at træffe beslutninger på, er derfor ikke blevet mindre over de forgangne 40 år.

Derfor har Naturskolen stadig en vigtig mission, som platform for læring, forståelse og engagement overfor alle grupper i samfundet – og det kan vi godt bruge hjælp til.

Er du klar til at hjælpe med ved Naturskolens mange aktivitetstilbud? Kunne du tænke dig at være med til at videreudvikle naturskolearbejdet? Så er her en invitation til at høre mere om Nordsjællands Naturskole.

Mandag den 17. januar indbydes du til møde om Naturskolen fra kl. 19:00 til 21:30.
Mødet finder sted i Høbjerghytten, Ved Skoven 6, 3200 Helsinge.

Tilmelding sker på mail: naturborn@gmail.com

Se og hør en masse om Nordsjællands Naturskole i TV Nordkystens udsendelse herunder:

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links