Ny bordtennisklub ser dagens lys i Helsinge: Vil oplære nybegyndere

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Sascha Düser/Pixabay.
HELSINGE: En nystartet bordtennisklub i Helsinge har set dagens lys. Klubben hedder Gribskov Bordtennis og inviterer unge i alderen 7-15 til at lære spillet på en særlig bordtennisskole hen over sommerferien.

Det ser imponerende ud, når man ser de bedste bordtennisspillere hoppe rundt for at nå bolde, man dårligt kan nå at opfatte. Så dygtig behøver man dog slet ikke at være for at gå i en bordtennisklub, og i Helsinge har en helt ny klub en ambition om at hjælpe de helt nye og måske kommende verdenstalenter.

Gribskov Bordtennis har fået plads i Helsinge Hallerne og er i færd med at planlægge en særlig bordtennisskole målrettet unge nybegyndere.

“Det er en god måde at starte skolernes sommerferie på”, lyder det fra klubben i en udsendt pressemeddelelse.

Gribskov Bordtennis har ‘første skoledag’ den 3. og 4. juli. Lørdag d. 3. juli fra kl. 10-16 og søndag d. 4. juli kl. 10-12.30.

Skolen er beregnet for nybegyndere i alderen 7-15 år, og tilmeldingsfristen er den 25. juni. Det koster kr. 195 kroner pr. deltager, hvilket inkluderer frokost om lørdagen. Det er muligt at låne bordtennisbat. Der vil dertil være kage og sodavand i anledning af premieren.

Du skal blot medbringe en t-shirt, som af en eller anden årsag ikke må være hvid, shorts (valgfri farve) samt sko, der er egnet til indendørs brug og derfor ikke har mørke såler.

Tilmelding kan ske her: mail: fvh@mail.dk eller pstilling@live.dk.

Gribskov Bordtennis?
Gribskov bordtennis er en forening etableret i 2021. Planen var ellers, at klubben skulle have startet op sidste sensommer, men som kom coronaen og satte en stopper for det hele.

“Men nu er vi her altså, og skulle du have lyst til at prøve kræfter med bordtennissporten er du meget velkommen”, lyder det glade budskab.

Du kan læse mere om Bordtennisskolen på klubbens hjemmeside: www.gribskov-bordtennis.dk.

Leave a Reply