[20. april] Ny ejendomsmægler i Tisvilde inviterer til åbningsreception

Daniel Frigast (tv) og indehaver Adam Schnack (th) er klar til at udvide til Tisvilde. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Lars Gundersen/presse.

TISVILDELEJE: Antallet af ejendomsmæglere i Tisvildeleje går officielt op med en på lørdag. Her holder ejendomsmægler Adam Schnack åbningsreception for sin nye butik på Olskærvej.

Receptionen finder sted lørdag d. 20. april fra kl. 12-15 på Olskærvej 1 i Tisvildeleje, hvor der vil blive taget imod med et glas, en haps og lidt skøn musik.

Adam Schnack A/S har kontor og sit primære virke i København, og det er virksomhedens første udvidelse. Valget faldt ganske naturligt på Tisvilde, lyder det fra Adam Schnack.

– Vi har i årevis næret en stor kærlighed til Tisvildeleje og de omkringliggende områder, og det betyder enormt meget for os at være i nærhed og kontakt med vores kunder, forklarer han i en udsendt invitation til åbningen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi.

Skriv din kommentar her: