TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Nytgribskov i stor tilbagegang: Mistede 1404 stemmer

GRIBSKOV: Mens Konservative i den grad løb med vælgernes gunst, må lokallisten Nytgribskov erkende, at det kræver mere end en kendis-borgmester at overleve en valgperiode. Listen mistede 1404 stemmer og er til næste år blot repræsenteret med fire medlemmer i byrådet.

De personlige stemmetal hos Nytgribskov taler deres tydelige sprog. Foto: David Abildgaard.

Anders Gerner Frost blev Nytgribskovs helt store stemmesluger med 1359 stemmer, hvilket var over 1000 stemmer flere end nummer to på listen Pernille Søndergaard. Ved forrige valg sikrede Gerner Frost sig 2.321 personlige stemmer, så der er trods de mange stemmer tale om en væsentlig tilbagegang.

Nummer tre hos Nytgribskov blev Astrid Franklin Recinella med 158 personlige stemmer, mens det fjerde mandat går til Pernille Kromann Sams.

En anden overraskelse fandt sted hos Nye Borgerlige, hvor spidskandidaten Kim Hinrich blev udmanøvreret af nummer 3 på listen Helle Lund, som høstede 303 personlige stemmer, otte stemmer flere end Kim Hinrich. Partiets sikrede sig et mandat.

I Enhedslisten var der også tæt løb. Her sikrede Michael Hemming Nielsen sig fire år mere i Byrådet med 188 personlige stemmer. Nummer to blev Anne Hagel med 179 stemmer, mens Arne Würgler fik et pænt debutvalg med 172 stemmer.

I Konservative fik Trine Egetved ikke overraskende flest stemmer med 2852 personlige stemmer.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links