Oliver klarede indvejningen: 32 gram fra grænsen

(Foto: Team Møllenberg)

SPORT: Når man skal bokse om titlen som mester i WBA, så skal man klare sig igennem indvejningen – kikser man den så bliver der ingen kamp. Ved dagens indvejning i Vannes i Frankrig klarede såvel Oliver som hans modstander, Sandy Messaoud, sig igennem vejningen.

I professionel boksning er det gram der tæller, i weltervægt er grænsen 66,67 kilo og Oliver Møllenberg slap gennem nåleøjet med en vægt på 66,35 kilo. Hvis man synes at det lyder meget tæt på grænsen, så var Sandy Messaoud endnu tættere på med 66,45 kilo – blot 22 gram fra grænsen i klassen weltervægt.

– Jeg påregner dog at der er røget nogle kilo på til kampen i morgen, fortæller Oliver Møllenberg fra Vannes i Frankrig og det er forventet at den 20-årige gilleleje-bokser har fået helt op mod 4-5 kilo vægt tilbage når han træder ind i ringen i morgen.

Dagens indvejning og den klassiske faceoff forgik helt udramatisk og i en professionel tone mellem den 20-årige Oliver og den 36-årige Sandy, hvor sidstnævnte pt bærer WBA-bæltet – men det er kun til fredag aften kl. 20 hvor de to boksere tørner sammen i Frankrig hvis man spørger Oliver Møllenberg og hans team.

– Vi ved begge godt at vi står overfor vores livs kamp i morgen, fastslår Oliver Møllenberg efter dagens møde med modstanderen, et møde som blev afslutte med et respektfuldt ‘fist bump’ mellem de to boksere.

Stævnet starter kl. 18.00 og Oliver Møllenberg træder op i ringen kl. 20.00 – og stævnet kan ses på dette link HER

(Foto: Team Møllenberg)
(Foto: Team Møllenberg)
(Foto: Team Møllenberg)

 

Leave a Reply