Pas på – Mick Øgendal kommer til Gilleleje !

Den lille lavbenede fætter fra Lollan Falster er drejet forkert i den 7. kartoffelrække og ender altså i Gilleleje Hallen d. 27.februar. (Pressefoto/Facebook)

GILLELEJE: Der er lagt klar til en festlig aften i Gilleleje Hallen, fredag d. 27. februar, hvor Bakkeselskabet har fuld skyld for de ømme mavemuskler om lørdagen – Mick Øgendal, Anders Fjelsted og Alex Thelander fyrer den af til ‘Stand-Up Cocktail Party’

Mick Øgendal er dog ikke alene når taget på Gilleleje Hallen skal lette, han deler scenen med Anders Fjelsted samt Alex Thelander.

De tre komikere indtager på skift scenen, og Alex Thelander lægger ud kl. 19.30, skarpt forfulgt af Anders Fjeldsted som bliver sparket ned fra scenen kl. 21.20 af den lille rapkæftede mand fra Lolland Falster, Mick Øgendal.

– De optræder med hver deres sæt af skarpe jokes, og vi lover én ting: 100% underholdning og en rigtig god fest, siger Kurt Larsen fra Bakkeselskabet til Gribskovlokalavis.dk

Efter de tre komikere har motioneret mavemusklerne på publikum skruer Diskotek B-E-K-H op for musikken, mens Cocktail Bar sørger for serveringen af de liflige dråber med bartendere håndplukket fra det københavnske barmiljø.

– Det bliver en fantastisk aften med masser af sjov, spas, musik og cocktails, lover Kurt Larsen.

Program:
kl. 18.00 – Dørene åbnes
kl. 19.30 – Alex Thelander
Kl. 20.10 – Anders Fjeldsted
Kl. 21.20 – Mick Øgendahl
Kl. 22.30 – Diskotek B.E.K.H med danse musik
Kl. 02.00 – Så er festen forbi….

Mick øgendal (2)

 

Giv din mening til kende: