Person dræbt af lokaltog

DRONNINGMØLLE: Torsdag aften mistede en mand livet ved påkørsel af lokaltoget ved Dronningmølle Stationsvej. Påkørslen skete i en ubevogtet overgang.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er ukendt, men brandvæsen, politi og ambulance blev alarmeret omkring kl. 20.15 om ulykken hvor manden blev ramt af toget i overgangen mellem Dronningmølle Stationsvej og Elme Allé.

Der var intet som redningsmandskabet kunne gøre for den dræbte, mens de få passagerer som havde været med i toget blev kørt bort fra stedet i taxa, så fik brandfolkene sammen med ambulanceredderne nænsomt båret den dræbte ud i ambulancen.

Nordsjællands Politi undersøger nu ulykkens omstændigheder, men det forlød på stedet at der formentlig var tale om en ulykke under tragiske omstændigheder.

(Foto: Allan Andersen)
Giv din mening til kende: