Politi: Ingen kom til skade ved trafikuheld

(Foto: Allan Andersen)

HELSINGE: To biler kørte lørdag ved middagstid sammen på Hillerødvejen, kort efter krydset Hillerødvej – Solbjergvej, og udløste en voldsom bilkø i det nordgående spor.

Det så voldsomt da to biler kolliderede lige ved vigepladsen på Hillerødvejen ved middagstid. Uheldet satte omgående an prop i trafikken, og såvel politi som ambulancer var hurtigt fremme på uheldsstedet.

Politiets indsatsleder afspærrede hurtigt krydset ved Solbjergvej og ledte trafikken udad mod Alsønderup/Tulstrup mod Hillerød, noget værre var det dog for bilisterne i det nordgående spor, her udviklede det sig til en mange kilometer lang kø som strakte sig helt ud til omkring Herredsvejen i Hillerød, da det var værst.

Heldigvis kunne personerne i begge biler frikendes for skader, og ifølge Nordsjællands Politi var der ingen personskader ved uheldet, som dog medførte omfattende skader på de to implicerede biler.

Nordsjællands Politi fik med assistance fra en vejservice flyttet de smadrede biler ud i vejsiden, hvorefter der omkring kl. 13.00 kunne genåbnes helt for trafikken på stedet. Det tog en rum tid før den massive bilkø i den nordgående retning var blevet afviklet.

Ved 15.30-tiden er det oplyst at de ødelagte biler nu skal være blevet fjernet fra stedet.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Leave a Reply