Politi: To indbrud på fem dage

(Tekst: Allan Andersen / Modelfoto)

GRIBSKOV: Siden onsdag morgen kl. 07.00 og frem til mandag morgen kl. 07.00 har Nordsjællands Politi kun registreret to indbrud i private hjem i Gribskov Kommune.

 

Det ene indbrud blev anmeldt onsdag kl. 12.37 fra en beboelse på Søkrogvej i Ramløse, huset havde kun været forladt i en god halv time – men det var nok til at en indbrudstyv havde været på spil.

Tyven var kommet ind via et opbrudt vindue til et soveværelse, og der var stjålet et pengeskab af uoplyst størrelse, to bærbare computere, ur og smykker.

Ligeledes onsdag blev der anmeldt et indbrud på Stationsvej i Vejby, her havde huset været forladt mellem kl. 08.00 og frem til kl. 14.00 hvor beboerene kom hjem til et rodet hus.

Tyven var kommet ind via et vindue til husets kælder som var blevet brudt op. Stjålne genstande fra stedet er ifølge døgnrapporten en spillekonsol af uoplyst type/mærke, ur af ligeledes uoplyst model/mærke, uoplyst mængde udenlandsk valuta og en bærbar computer som Nordsjællands Politi heller ikke oplyser noget nærmere om.

Skriv din kommentar her: