Politiet jagtede motorcyklist: Nægtede at stoppe i fartkontrol

HELSINGE:  I forbindelse med en hastighedskontrol på Helsingevej ville en motorcyklist ikke standse efter anmodning fra en patrulje, og motorcyklisten blev derfor kort eftersat. Det blev dog en kort eftersættelse, da motorcyklisten mistede kontrollen i et sving og væltede som følge af høj fart. 

Der skete ved det selvforskyldte uheldet ikke nogen umiddelbar personskade på motorcyklisten, som viste sig at være en 29-årig mand fra Rungsted Kyst. Manden blev tilset af personalet fra en ambulance og kørt ind til kontrol på skadestuen.

Han blev sigtet for flere tilfælde af overtrædelse af færdselsloven og for ikke at følge politiets anvisninger.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com