Politiet leder fortsat: 86-årige Einar er fortsat sporløst forsvundet

VEJBY: Torsdag aften ved 21-tiden forsvandt den 86-årige Einar fra Trongåden – og natten til lørdag kl. 02.00 er han fortsat som sunket i jorden. 

Nordsjællands Politi leder fortsat efter Einar, det forlød i første meldinger at han var forsvundet omkring kl. 23.30 torsdag aften – det blev senere rettet til omkring kl. 21.00.

Vagtchefen for Nordsjællands Politi oplyser kl. 02.00 til Netavisen Gribskov, at man fortsat leder efter Einar og at der endnu ikke er fundet nogen spor efter ham nogen steder. Hele fredagen igennem har man ledt efter Einar med politihunde samt med brug af avancerede droner – ulykkeligvis endnu uden held.

Hjælp politiet med at finde Einar – kig i skure, udhuse, buske, marker, nabogrunde, tomme huse, vandløb, bassiner osv – kort sagt overalt.

– Heldigvis er temperatuen med os, men han skal findes hurtigst muligt og vi beder om at man kigger grundigt efter Einar, lyder appellen fra vagtchefen for Nordsjællands Politi.

Den savnede mand hedder Einar og han er dement, han er 175-180 cm høj, kort hår, briller, pæreformet krop, iført ternet skjorte og lange bukser.

Ring straks 114 hvis du ser eller har set ham efter kl. 21.00 torsdag aften.

Dement 86-årig mand forsvundet i Vejby

Leave a Reply