Politikere nedlægger populær hjortevarsling på Frederiksværksvej

GRIBSKOV: Kommunen dropper elektroniske skilte som advarer om dyr langs Frederiksværk. Systemet varsler i gennemsnit bilister 40 gange dagligt på en strækning som ikke har haft et uheld med dyr siden skiltene blev sat op i 2008. Det beviser dog intet, lyder det fra politikerne i Teknisk Udvalg, der laver en kovending for at spare 20.000 kroner på det årlige budget.

Bilister der jævnligt færdes på den befærdede Frederiksværkvej ved Esrum kender til det elektroniske varslingssystem, der via elektriske skilte blinker, hvis der er dyr af en vis størrelse i nærheden af vejen. Ifølge statistikken blinker systemet cirka 40 gange dagligt, og det sidste halve år blev det derfor til cirka 7500 varslinger. Men det er både for dyrt og besværligt at holde i drift, lyder det fra politikerne i Teknisk Udvalg, der på seneste udvalgsmøde derfor besluttede at sløjfe systemet.

For dyrt i drift
I en redegørelse fra administrationen på rådhuset til politikerne før beslutningen, advarede man om tidligere driftsproblemer.

“Da der ikke er strøm langs vejen, drives lamper og sensorer af nogle brændselsceller i kombination med solpaneler for at sikre drift hele året. Denne særlige indretning er opfundet til lejligheden og det har været svært at få et firma til at stå for den løbende drift og vedligehold. Strømforsyningen har desuden vist sig at være meget sårbar, hvilket har resulteret i flere driftsnedbrud. I foråret 2016 måtte vi skifte brændselscellerne” skriver administrationen, og oplyser, at det kostede ca 40.000 kroner.

Systemet blev desuden udsat for hærværk og tyveri tidligere i år.

“De dyre brændselsceller og blinkene på vejskiltene er blevet stjålet. De oprindelige forudsætninger med en årlig driftsudgift på 14.000 kroner er således ikke opfyldt. Udgiften til genetabling efter tyveriet anslås til ca 60.000 kroner”, skriver administrationen, der derfor fik OK til at gå over til et noget billigere – og mere lavpraktisk, system med midlertidige skilte, der i højsæsonen skal advare om hjorte og andet vildt.

Aktivt dyreveksel
Selve strækningen med behov for varsling er relativt hurtigt passeret i en bil. Distancen er ca. 200 meter, og Naturstyrelsen har ifølge administrationen observeret, at bilisterne rent faktisk nedsætter hastigheden, når de ser skiltene blinke.

Det interaktive system virker ved hjælp af varmefølsomme sensorer, som aktiveres, når et dyr krydser sensorens skydelinie. Når et dyr nærmer sig vejstrækningen sendes et signal til en færdselstavle, der aktiverer et blink i 45 sekunder. Tavlen er placeret 200-250 meter før en bil vil passere det sted, hvor dyret vil krydse vejen.

Skiltene blev sat op af Falck tilbage i 2008 for bedre at hjælpe dyrene over vejen via et populært dyreveksel, der går over vejen netop her.

I følge statistikken har der siden da kun været observeret et enkelt uheld med et dyr på Frederiksværksvej ved Esrum. Uheldet skete et kort stykke uden for området med den elektroniske registrering. Langt de fleste uheld med råvildt bliver dog aldrig meldt til politiet og er derfor ikke inkluderet i de officielle statistikker.

2013: Det har en gavnlig effekt
Kommunen har tidligere interesseret sig for effektiviteten af skiltene. Det skete tilbage i 2013, da Teknisk Udvalg dengang skulle beslutte, om de skulle overtage skiltene.

Dengang lød administrationens anbefaling at

“Der findes ikke statistisk materiale, der kan belyse, hvor mange påkørsler systemet har afværget de seneste 6 år. Dette skyldes at hverken Falck eller forsikringsselskaber registrerer denne type uheld separat, samt det faktum at mange dræbte dyr kommer med hjem i fryseren. Det er […] både Falck og Naturstyrelsens klare opfattelse, at der er sket en klar nedgang i antal påkørte dyr, bl.a på baggrund af et fald i udkald af schweizhundepatruljen der tilkaldes for at opspore sårede dyr.”

Det var derfor administrationens klare anbefaling at overtage systemet fra Falck.

2017: Det har ingen effekt
Fire år senere har piben fået en anden lyd. I den seneste melding fra administrationen til Teknisk Udvalg lyder det nu, at “Der er relativt mange vildtpåkørsler i Gribskov Kommune, hvor vi har store skov- og landområder. Der er dog ikke evidens for, at varslingssystemet har nedsat antallet af påkørsler på den pågældende strækning.”

Administrationen bemærker desuden, at tidligere driftsnedbrud har kunne give en misinformerende effekt, da trafikanterne kan opfatte manglende blink som et tegn på, at der ingen dyr er ved vejen.

Netavisen Gribskov følger op på sagen, når administrationen er tilbage på arbejde og dermed kan delagtiggøre os i, hvordan de har fundet evidens for effekten af de elektroniske tavler på en strækning der ikke har haft uheld siden tavlerne blev opført.

Pap vs. elektronik
Ifølge kommunen, og nu også politikerne, er papskilte langt mere effektfulde end elektronisk skiltning. Kommunen læner sig op af en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi fra 2014, hvor der er set på effekten af forskellige metoder til at reducere påkørsler af større vilde dyr sammenlignet med økonomien.

Administrationen opsummerer rapporten således til politikerne i deres anbefaling om at sløjfe tavlerne:

“Rapporten vurderer, at systemet i Esrum er dyrt i forhold til den forventede effekt. Rapporten indikerer, at midlertidige opsatte skilte eller lignende har en langt højere effekt i forhold til prisen”.

Netavisen har fundet rapporten, som har en noget mere nuanceret holdning til effekten af normale advarselsskilte kontra elektronisk varsling, end kommunen lader det fremgå i sin anbefaling til politikerne. I rapporten står der specifikt, at man savner viden om effekten.

“Evalueringerne af metoderne gennem de sidste årtier viser, at der er begrænset dokumentation for effektiviteten af de tiltag, der retter sig mod at påvirke dyrenes og bilisternes adfærd”

Rapporten forholder sig også til effekten ved normale skilte mod dyr på vejen:

“Permanent skiltning har meget begrænset effekt, da trafikanterne ignorerer skiltene, medmindre de regelmæssigt oplever, at et dyr krydser vejen. Trafikanterne synes at være mere opmærksomme på skiltningen, hvis de kun opsættes på korte strækninger og kun i de perioder, hvor hjortedyrene bevæger sig mest rundt. Cost-benefit ved anvendelse af advarselsskilte er lav.”

Effekten af de midlertidige skilte er dog langt fra kortlagt, lyder det i konklusionen, der efterlyser flere undersøgelser.

I et afsnit om elektroniske tavler står der, at systemet modsat midlertidige skilte er testet, men stadig ikke er fundet gode nok til at anvende i en stor skala. Der står dog intet om små strækninger som på Frederiksværkvej:

“Systemerne er afprøvet både under naturlige forhold og i et testanlæg under kontrollerede betingelser. Elektroniske systemer er forholdsvis dyre og kræver hyppige tilsyn og vedligeholdelse. Der er stor forskel på de forskellige systemers præcision og driftssikkerhed. Systemerne er meget følsomme overfor vejrforholdene og vegetationens højde, og konklusionen er, at de bør forbedres før de anvendes i større skala. Cost-benefit beløbet er middelstort.”

Fakta
Administrationen vurderer følgende om det elektroniske varslingssignal:

  • at driftsudgifterne er for store i forhold til den formodede effekt begrænset til dette ene sted i kommunen.
  • at de afsatte ressourcer ikke er tilstrækkelige til den nødvendige drift og vedligehold
  • at effekten ikke kan dokumenteres tilstrækkeligt
  • at vi vil kunne få mere effekt for de samme penge ved at bruge dem på midlertidige hjortekampagner eller flere opsætninger af din fart/speedyer med hjortefronte på rundt omkring i hele kommunen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er særligt maj og juni højsæson for rådyrspåkørsler, da det er den tid på året, hvor rådyrfamilierne splittes og bevæger sig meget omkring. I maj fik Dyrenes Vagtcentral således 1.513 henvendelser op landsplan om påkørsler af dyr, og i juni lød tallet på 1.354 henvendelser.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com