Foto: Presse.

HELSINGE: Produktionsskolen i Helsinge holder jævnligt folkekøkken, hvor alle er velkomne til at deltage for en overkommelig pris. Næste gang er på næste torsdag, d. 1. februar, og menuen byder blandt andet på farseret kalkun med svampesauce.

Syntes du også det er hyggeligt at spise ude, men kan det hurtigt blive lidt for dyrt at gøre ofte? Helsinge Produktionsskole har haft stor succes med en version af et folkekøkken, hvor eleverne på skolen sammen med lærerne står for at lave maden, der til gengæld kan købes for en relativ billig sum.

Næste gang sker 1. februar kl. 18-20 i skolens kantine, Skolegade 43 i Helsinge.

Menuen er:
Hovedret: Farseret kalkun med mos af søde kartofler, svampesauce og tranebær.
Dessert: Blødende chokoladekage.

Prisen er 75 kroner for voksne, mens tilvalg af dessert koster 25 kroner. Børn under 12 spiser til halv pris.

Der serveres isvand til maden. Der er mulighed for tilkøb af drikkevarer samt kaffe og te

Tilmelding skal på grund af et begrænset antal pladser ske til folkek@gribskov-ps.dk. Der er plads til 70 personer, så det er først til mølle.

Næste folkekøkken er torsdag d. 01. marts kl 18.

Fakta
Initiativet til et folkekøkken opstod hos skolens forstander Kenn Andersen, som i samarbejde med resten af skolen kunne åbne folkekøkkenet 1. september 2016 for første gang.

Folkekøkkenet indgår som en del af læringsprocessen for de unge, og alle skolens elever er med til at gennemføre arrangementet. Skolens køkkenhold står for at kokkerere til gæsterne, mens resten af eleverne sørger for at servere og pynte op til aftenens arrangement.

Giv din mening til kende: