Ramløse Scenen prøver at tæmme trolden

Øvelserne er i fuld sving til den kommende musical. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.

RAMLØSE: Ambitionerne fejler ikke noget blandt de voksne skuespillere tilknyttet Ramløse Scenen. De er i færd med at øve på det klassiske Shakespeare-stykke ‘Trold Kan Tæmmes’. Stykket præsenteres til marts.

Ramløse Scenens voksenafdeling er gået ind i den afsluttende fase af øveforløbet inden premieren på en genfortælling af den klassiske historie om Petrucios frieri til den genstridige kvinde Katherina.

Foto: presse.

I år er valget faldet på en særlig version af komedien; en musical skrevet af Adam og James Price. De to forfattere har taget den gamle klassiker op til fornyet genovervejelse, så den både fastholder tilknytningen til den gamle historie fra 1800-tallet, men med et strejf af nutiden, hvilket ifølge skuespillerne i Ramløse giver komedien et tiltrænkt stænk af selvironi og uhøjtidelighed.

– Handlingen udspiller sig i det skønne Norditalien i byen Padua. Den unge, livstrætte adelsmand, Lucentio, ankommer til byen, hvor han forelsker sig i den smukke Bianca. Men hun har flere bejlere, og hendes far, den rige pastakonge, Don Baptista, insisterer på, at hans ældste datter, Katarina, skal giftes, før det overhovedet kan komme på tale, at Bianca bliver gift.

Sådan lyder introduktionen i en udsendt pressemeddelelse fra Ramløse Scenen, som vil forsøge at gøre sit bedste for at hjælpe den charmerende kvindebedårer bejle til Katarina.

Om hjælpen en nok til både at tæmme ‘trolden’ og få publikum med på legen, må du vente med at finde ud af til premieren.

Tag med til premieren
Vil du gerne være sikker på at få billetter til premieren, så kan det være en fordel at være hurtigt ude. Billetter kan købes på www.ramlosescenen.dk.

Der er premiere den 14. marts kl. 20.

Resten af programplanen er ud som følger:

  • Fredag d. 20. marts kl. 20
  • Lørdag d. 21. marts kl. 20
  • Søndag d. 22. marts kl. 15
  • Lørdag d. 28. marts kl. 20

Maden bliver igen i år leveret af Skævinge Kro, en 2-retters menu, som vil blive serveret kl. 18.

Forestilling og middag koster 300 kroner for voksne. Børn op til 12 år slipper ind for 275 kr..

Hvis du ønsker at se forestillingen uden middag, koster billetterne 125 kr. for voksne og 100 kr. for børn.

Leave a Reply