Redaktørens Hjørne: Corona – og hvad gør vi nu?!

Tekst og grafik: David Abildgaard, redaktør.

REDAKTIONEL LEDER: “Jeg har fået at vide, at vi ikke må give hånd, så du får et knus i stedet”


Der blev grinet og joket i stor stil, da der blot to dage før Danmark officielt blev lukket ned på grund af Coronavirussen blev afholdt et stort inspirationsmøde i Kulturhavn Gilleleje med over 150 tilmeldte borgere, politikere og embedsmænd. Og her gav man stadig kram, sad tæt sammen på trappen for at høre taler og spiste lystigt fra det lækre tag-selv buffetbord.

Over hele landet begyndte folk at hamstre efter Statsminister Mette Frederiksens udmelding, her ses indgangen til Bilka i Hillerød. (Foto: Allan Andersen)

To dage senere gik statsministeren på talerstolen, og nu tør vi dårligt handle ind i supermarkedet uden handsker og håndsprit.

Så hurtigt kan den kollektive bevidsthed omstille sig. Pludselig blev det hele meget alvorligt. Og der er ingen tvivl om, at langt de fleste efterhånden har forstået budskabet om at være forsigtige. Næsten alle da.

For selvsamme dag som Mette Frederiksen meldte ud, at man bør holde sig fra store forsamlinger, styrtede tusindvis af danskere ned i nærmeste supermarked for at stå skulder ved skulder i et forsøg på at rage til sig selv.

Der er overraskende mange, som ikke helt kan forstå, hvorfor de skal være ‘åh så forsigtige’, når nu de er i deres bedste alder og ikke risikerer alverden ved at blive smittet.

Eller som jeg hørte en ung studerende formulere det: “Jeg gider sgu ikke sidde to uger derhjemme, så hellere blive smittet og få det overstået.”

Og her måtte jeg tålmodigt forklare den unge herre, at det ikke handler om ham. Jeg kom med et eksempel fra min egen familie.

Min kære mor har KOL, rygerlunger som det populært hedder, og for hende er denne virus mere end en ulejlighed i hverdagen. Hun er bundet til hjemmet med iltslange under næsen døgnet rundt og modtager daglige besøg fra en række flinke hjemmehjælpere, ligesom hun også får besøg fra familiemedlemmer. Og vi ved alle, at bliver hun smittet, så er chancen for at hun overlever langt mindre, end vi har lyst til at regne på.

Så vi skal alle være ‘åh så forsigtige’ i disse uger for at hjælpe de mange svage og ældre borgere, der som min mor i disse dage er dybt afhængige af, at hjemmehjælperne og de nærmeste familiemedlemmer ikke er blevet smittet af egoister, som uden omtanke og uvidende om deres egen smitte risikerer at føre døden til fremmede dørtrin.

Men hvordan kan jeg så vide om jeg er smittebærer, tænker du måske – særligt med tanke på, at man ikke bare sådan kan blive testet for Corona og at man ikke kan mærke symptomerne før flere uger efter at man er blevet smittet.

Det kan du ikke, så i stedet bør du tage udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie: Opfør dig, som var du allerede smittet.

For hvilke forholdsregler vil du naturligvis tage omkring andre, hvis du med sikkerhed ved, du er en aktiv smittebærer? Ville du gå ned og hygge på den nærmeste café med dine bedste venner? Ville du stille dig i kø i supermarkedet for at hamstre toiletruller? Ville du give din mor et knus?

Ja, vi er alle kollektivt blevet bedt om at forholde os i ro de næste to uger i et forsøg på at bekæmpe virussen alene ved vores stædighed. Det er en ulig kamp, og vi ved det. Og mens vi isolerer os, går det ud over vores svageste ældre, som i en periode må undvære ikke-essentielle besøg fra familiemedlemmer og venner. Mit bedste råd er at ringe til dem lidt oftere, eller giv dig selv lidt bedre tid til at tale med dine venner på nettet. Det er heldigvis noget nemmere at finde tiden, hvis du alligevel ikke skal på arbejde eller i skole.

David Abildgaard, Ansvarshavende redaktør, Netavisen Gribskov. Foto: Arkiv.

Ja, det er på mange måder frustrerende tider, vi lever i. Heldigvis er vi her i Danmark gode til at holde humøret højt. Vi er måske ikke ligeså flamboyante som vores italienske medramte, som synger fællessange fra altanerne. I Danmark svinger vi lidt mindre med følelserne, men i frustrationernes tågeslør gemmer galgehumoren sig. Og den har vi heldigvis stadig.

For nyligt hørte jeg for eksempel et forslag om, at regeringen i folkesundhedens tegn bør slå et slag for at gøre burkaerne populære igen – både for mænd og kvinder. En anden skrev, at Rasmus Paludan havde stillet forslag om, at man i stedet for at give hånd burde heile til hinanden. – det smitter jo ikke. Ovenstående er heldigvis blot morsomheder, sikkert skrevet ud fra devisen: Intet er så skidt, at det ikke kan være sjovt.

Og det må være budskabet herfra: Hold humøret oppe, for uden lidt latter bliver det hele sgu for alvorligt. Men tag forbeholdene alvorligt: Beskyt de svageste.

Leave a Reply