REDAKTØRENS HJØRNE: Vi er snart ikke flere lokalaviser tilbage

Tekst og grafik: David Abildgaard, redaktør.

REDAKTIONEL LEDER: Jeg troede ærlig talt, at der var tale om en dårlig aprilsnar, da jeg tidligt denne morgen kunne læse på nettet, at Helsingør Dagblad står til at skulle lukke ved månedens udgang. Den er desværre god nok.


“Hvorfor skal vi annoncere i avisen, vi har jo Facebook?”

Nogenlunde sådan en besked fik vi smidt i hovedet her på avisen fra den øverste ledelse i Gribskov Kommune, som uden den store omtanke valgte, at man fra og med januar i år i stedet ville benytte sig af Facebook-annoncer frem for at have en plads i netavisen. Man ville kun til nøds bruge netavisen, og kun hvis direktørerne på de bonede gulve gav sit OK, hvilket implicit betyder, at det i så fald gælder for os om ikke at gå for kritisk til værks. Ja, det er også en måde at forsøge at knægte kritiske lokale medier.

Netavisen Gribskov har til trods for det nye krav, eller måske derfor, været gode til at gnubbe direktørerne mod hårene, og som konsekvens har vi endnu til gode at modtage vores første kommunale annonce: Ikke engang en landsdækkende Corona-krise har medført et kommunalt ønske om en plads til folkeoplysning, hvilket ellers kunne hjælpe kommunen i sin ambition om at bringe kritiske informationer ud til borgere. Uhørt.

Alle taber – undtagen Facebook
Også på Helsingør Dagblad har man måtte sande, at annoncørerne i stigende grad tyer til Facebook for at nå sine kunder. Og nu er pengekassen desværre tom, og bliver avisen ikke solgt i en ruf, så skal den lukkes ved udgangen af april. Corona-krisen får skylden, men sandheden er, at avisen, og trods en generel meget fin og sober journalistik, gennem længere tid har kæmpet for at opretholde en bæredygtig omsætning. Det har stort set alle i branchen.

Og ender Helsingør Dagblad med at lukke, kan kommunen og de andre lokale annoncører kaste sig yderligere over Facebook uden dårlig samvittighed, men væk er også den kritiske journalistik; den som bliver så vigtig, når vi om et års tid nærmer os næste kommunalvalg og hvor vi for alvor får brug for at holde politikerne i kort snor.

Der er kun en vinder på avisernes død: Facebook. Virksomheden er, og undskyld sproget, stort set røv-ligeglade med os danskere. Koncernen tøver ikke med at smide sine milliardstore overskud i fremmede skattely langt væk fra den danske statskasse, og der er ikke de store betænkeligheder ved at tillade udbredelsen af falske nyheder i en grad, så  teenagere af i dag dårligt kan kende forskel på sandhed og løgn.

Hvordan skal små lokale medier som Helsingør Dagblad, Netavisen Gribskov og andre lokale nyhedsaviser konkurrere mod globale milliardkoncerner, som ikke betaler sin skat, bruger billig udenlandsk arbejdskraft og som ser stort på de presseetiske dyder?

I Gribskov ryster borgmesteren lidt ligeglad på hovedet over kommunens beslutning om at boykotte netavisen til fordel for Facebook. Og mere skal der i mange kommuner ikke til for at vælte korthuse på små avisredaktioner.

I Gribskov Kommune har Politikens Lokalaviser for eksempel måtte sande, at den lokale ugesprøjte, som de ellers købte af et opgivende Berlingske Hus for nogle år tilbage og efterfølgende slankede til noget nær ukendelighed, ikke kan gøres rentabel nok. Så den blev for nyligt solgt til den lokale amtsavis, der har taget avisen under sine vinger med samme ambitionsniveau, som var den købt sådan lidt tilfældigt i et garagesalg. Også på amtsavisen, som er ejet af koncernen Sjællandske Medier, kæmper man med økonomien, så man har nok at se til.

Ja, det går hurtigt og smerteligt for sig i mediebranchen i disse år. Og et realistisk scenarie for mange kommuner er en snarlig dagligdag helt uden lokale aviser.

Netavisen Gribskov: Vi løber ingen vegne
Her på Netavisen Gribskov er vi lidt heldigere stillet end de fleste traditionelle avis-redaktioner. Vores udgifter er langt mindre, for vi har ingen bonede redaktionsgulve, ingen dyre direktører og redaktører fra de “gode gamle avisdage”. Vi har intet skattely at gemme os i, for vi er blot to journalister, som tjener penge andre steder end gennem avisen. Avisen bliver derfor primært drevet på frivillig basis. Men selv om vi ikke føler os afhængige af annoncører i samme grad som de ansatte i Helsingør, så kan vi uden den store tøven bekræfte, at skulle vi udbetale faste lønninger til os selv efter overenskomstmæssige vilkår, ville denne avis lukke hurtigere, end undertegnede kunne skrive denne klumme færdig.

Nej, man bliver ikke rig af at drive avis i Danmark. Den tid er desværre for længst forbi, og det skal derfor være lysten – eller som i vores tilfælde en ideologisk kamp mod avismonopoler, som driver værket. Men det er af åbenbare årsager ikke en holdbar løsningsmodel i det store samfundsperspektiv.

Kampen om overlevelse
Et af de store problemer med aviserne og den generelle mediebranche af i dag er, at læserne gerne vil have det hele gratis og helst uden blinkende annoncer. Jeg har det personligt på helt samme måde, og derfor har vi her på avisen ingen grimme casino-annoncer eller lignende fra Google, ligesom intet blinker eller bevæger sig unødigt. Vi sporer heller ikke vores læsere for at videresælge oplysningerne, og alligevel er avisen gratis for alle. Men sådan en puritansk holdning koster på bundlinjen.

Derfor overvejer vi også her på avisen, om der er mulighed for at lave en månedlig abonnementsordning, ligesom man forsøgte i Helsingør, hvor læserne for små penge får mulighed for at støtte op om udviklingen af en aktiv, selvstændig lokalavis som vores.

Denne redaktionelle leder er skrevet af David Abildgaard, medindehaver og ansvarshavende redaktør, Netavisen Gribskov. Foto: Arkiv.

For i sidste ende må nogen betale regningen. Her på redaktionen har vi af principielle årsager i alle årene fravalgt at søge om mediestøtte og lignende skattebetalte håndsrækninger. En avis skal kunne drives på egne vilkår, mener vi, for jo mere afhængig vi gør vores medier af offentlige støttekroner, jo mere sårbar er pressefriheden for fremtidigt politisk pres.

Kommunal ligegyldighed
I Gribskov Kommune bruger man gerne rask væk millioner af skattekroner på at fyre og ansætte den ene topleder efter den anden (hvor mange millioner der er tale om, må vi her på avisen ikke få at vide), men udgifterne til en fast annonceplads på den lokale avis til et par tusinde om ugen vurderes som ganske uoverkommelig… Tak skæbne for en prioritering.

Skriv din kommentar her: