REDAKTØRENS HJØRNE: Vi kigger på forskelsbehandling

Østre Alle 53, Gilleleje. Tekst: David Abildgaard. Foto: Privat.

REDAKTIONEL LEDER: Sker der forskelsbehandling i Gribskov Kommune, når det kommer til byggesager og lignende? Det mener flere borgere, som over for Netavisen Gribskov peger på sager, der fortjener at blive kigget nærmere i sømmene. Vi tager derfor et kik.

Der er ifølge flere vrede borgere en masse gode eksempler på forskelsbehandling i byggesagsbehandlingen i Gribskov Kommune. Så tilfældigt blæser vindene, forlyder det i hvert fald, at det kan være umuligt for almindelige borgere at finde en rød tråd.

Et godt eksempel er placeret i hyggelige omgivelser i Gilleleje. Her er der på samme vej to byggesager, hvor det kan være svært at finde en fælles rød tråd i beslutningsprocessen.

Østre Alle 53
Det vakte ramaskrig og en del debat, da kommunen i sin tid valgte at lovliggøre et byggeri på Østre Allé 53 i Gilleleje. Bygningen er for høj i forhold til de andre huse og er bygget for tæt på skel. Til trods for det aparte byggeri havde bygherre i god tro indhentet tilladelserne hos kommunen, der tilsyneladende ikke så de store problemer tilbage i 2009.

Østre Alle 53, Gilleleje, rager noget op i forhold til naboerne. (Privatfoto)

Bygherre kunne med rette have følt sig uretfærdigt behandlet, da der senere kom kritik mod byggeriet, og så voldsom blev konflikten, at kommunen valgte at betale 400.000 kroner i forlig for at få ejeren til at droppe en retssag.

Forliget var erstatning for de udgifter, som bygherren havde haft, da han ændrede på byggeriet for at leve op til nye krav.

Og det er så, hvad det kan være. Men hvad med de stakkels naboer, som nu og måske i al fremtid skal have en klods til at skygge for solbadningen og være en øget risiko for brand-spredning?

Bør de ikke få erstatning for mistet ejendomsværdi? Eller er det bare surt show?

Kommunens svar kan man læse i et beslutningsreferat dateret 1. marts 2018. Her forsøger tidligere kommunaldirektør Timm Jensen forgæves sammen med Annie Thomsen at overtale blandt andre borgmester Anders Gerner Frost (G), daværende udvalgsformand for planudvalget Pernille Søndergaard (G) og viceborgmester Bo Jul Nielsen (dengang A) til at lade kommunen udbetale erstatning til naboerne – især nu, hvor man har givet husejeren 400.000 kroner.

Svaret blev et nej. Et ganske Molbo’sk et af slagsen: Kommunen kan ikke udbetale erstatning, når ikke der ligger en domstolsafgørelse; en afgørelse kommunen havde betalt 400.000 kroner for at undgå.

Det står i skarp kontrast til den daværende planudvalgsformand Morten Ulrik Jørgensens holdning tilbage i 2016:

– De fik byggetilladelse på baggrund af en helhedsvurdering, som viser sig ikke at holde. Det påfører naboerne nogle gener, som vi kan se ikke er rimelige, lød det ellers i 2016 i et citat i Frederiksborg Amts Avis.

Formanden understregede i samme citat, at kommunen erkendte, at der var begået fejl og derfor valgte at indgå forlig med bygherren.

Naboernes konstaterede gener var dog ikke nok til, at kommunens borgmester to år senere kunne smyge sig uden om. Der havde i mellemtiden været kommunalvalg, men heller ikke den nye borgmester, som ellers ovenikøbet er ejendomsmægler, kunne erkende, at naboerne tab af hus- og grundværdi grundet den store bolig, gav årsag til erstatning.

I beslutningsreferatet fra mødet mellem de to borgere og den politiske spydspids, bliver afslaget beskrevet som følger:

Konklusionen var, at Statsforvaltningen har fastslået, at den senest meddelte byggetilladelse var lovlig. Det var på den baggrund kommunens opfattelse, at det ville være i strid med kommunal-fuldmagtsreglerne og således ulovligt at udbetale erstatning til naboerne. Kommunen afviste således at udbetale en erstatning til naboerne, og henviste dem til at anlægge et søgsmål ved domstolene, hvis de ville gå videre med et erstatningskrav”

Ovenstående er et typisk eksempel på forskelsbehandling. Det mener Annie Thomsen, som i flere år har revset den politiske beslutningsproces omkring byggeriet i debatindlæg og på Facebook. Hun stillede for eksempel spørgsmål til, hvem der bærer ansvaret. Det skete i 2016 i en borgergruppe på Facebook ved navn “Pas På Gilleleje”:

“Er det ansvarspådragende for borgmester Kim Valentin og Morten Ulrik Jørgensen, når de i 2016 udtaler, de hele tiden har været deres ansvar bevist (2009-2016) i forbindelse med, at Morten Ulrik Jørgensen beslutter at udbetale en erstatning på 400.000 kr. til bygherre”, spurgte hun ud i æteren.

“Kan man slippe for ansvar ved at lade være med at svare og blot kalde det en ‘ulykkelig sag’?”, spørger hun endvidere i samme indlæg måske med tanke på Morten Ulrik Jørgensen, Kim Valentin, Anders Gerner Frost, Pernille Søndergaard og Bo Jul Nielsen.

Det er gode spørgsmål. Ingen af de lokale politikere involverede valgte dog at svare hendes indlæg.

Østre Alle 81
For få dage siden besluttede kommunens udvalg for Udvikling, By og Land at give afslag på et byggeprojekt få hundrede meter fra ‘høj’huset i nr. 53. På Østre Alle 81 har der gennem længere tid været store planer for små huse.

Et rækkehusprojekt på Østre Alle 83 var 23 kvadratmeter for småt.

Her vil en bygherre gerne opføre tre små rækkehuse i halvandet plan, som opfylder alle bestemmelser, næsten da. Administrationen fandt, at byggeriet ikke helt levede op til kommuneplanens krav om, at det samlede byggeri skal være større end 500 kvadratmeter netto. Byggeriet udgjorde samlet 479 m², altså 21 kvadratmeter mindre end kravet.

Det var mere end rigeligt til, at planudvalget, over to omgange endda, gav deres klare afslag. Det var ellers bygherres andet forsøg på at få lov til at gå i gang, da han havde efterfulgt indtil flere af naboernes krav, hvilket han da også blev rost for i begge af de i alt to indkomne høringssvar. Begge naboer foretrak, at der blot blev placeret to rækkehuse.

Og det kan meget vel være, at naboerne har ret og at dette byggeri vil være uhensigtsmæssigt for området. Men det er dæleme svært at argumentere imod planerne uden først lige at skele til nr. 53.

De lokale politikere kan dog puste lidt ud: De to sager ligger trods alt en del år fra hinanden; lektioner er blevet lært, vand løbet under åer og smuthuller blokeret.

Nellikevej 4
Men så er der Nellikevej 4 i Smidstrup, placeret et godt stykke fra kysten. Her kan bygherre tillade sig at handle i ond tro ved at ignorere afstandskrav til skel og stadig få selvsamme planudvalg – og på samme møde endda – til at godkende en efterfølgende dispensation med mulighed for at få lavet en ny lokalplan for hele nabolaget.

Tre partier stillede sig denne gang på bagbenene, men argumentet om behovet for udvikling og modernisering fra NytGribskov og Venstre trumfede byggeregler – I hver fald i dette tilfælde. I hvert fald midlertidigt. Og måske med en stor præcedens-effekt til følge. Nu må vi se.

Følg i det hele taget med her på Netavisen Gribskov, hvor vi over de næste par uger og måske endda måneder vil forsøge at dykke ned i nogle af de byggesager, som kan få både eksperter, politikere og borgere til at tage sig til hovedet.

Vi vil forsøge at finde svaret på, om der rent faktisk findes forskelsbehandling, og det vil vi ved at tale med eksperter, jurister, kommunale embedsmænd, politikere og selvfølgelig de berørte borgere.

David Abildgaard har erfaring som journalist, underviser, redaktør og mediechef. I dag medindehaver og ansvarshavende redaktør, Netavisen Gribskov. Foto: Presse.

Og det behøver ikke kun være inden for byggesager. Måske der findes andre projekter, som er udsat for  forskelsbehandling? Vi ved det ikke, men svaret er værd at jagte.

Så sidder du nu og tænker: “Jeg håber, han ser på den her sag”, så skal du, i stedet for at sidde der og tænke, gribe tastaturet eller mobilen og sende redaktøren en mail med lidt info om sagen og dine kontaktoplysninger.

Det gør du ved at klikke her: david@netavisengribskov.dk.

Giv din mening til kende: