Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Reddet fra løverne: Besøgsponyen Monamie spreder glæde

GILLELEJE: På en lille landejendom, lidt udenfor Gilleleje, futter den 17-årige shetlandspony Monamie rundt og hygger sig. Hun har et lidt specielt liv, idet hun udover bare at være pony også er en besøgspony.

Et ønske om en lille pony til sine børn har udviklet sig i en lidt spøjs retning for Monamie’s ejer Tina Hattel Schjerning, hun er i forvejen springrytter og har derfor fint kendskab til at passe og pleje heste og mange steder bruges netop de små shetlandsponyer som ‘boksvenner’ til de store heste som måske ikke kan lide at stå alene.

Monamie stod ellers til at lide en krank skæbne, hun var udset til at skulle sendes til løveburet i Givskud idet hun lider af sommereksem som er behandlingskrævende – Tina blev således den frelsende engel som købte Monamie og snød løverne for et måltid mad.

Det var et rent tilfælde at ide’en om at lade Monamie komme ud som besøgspony kom på bordet, det var en som spurgte om ikke Monamie kunne komme på besøg på et rehabiliteringscenter i Kokkedal – og det blev så startskuddet på Monamie’s nye funktion i livet.

Hør hele historien om Monamie, om hvad en besøgspony er for noget og hvordan man forbereder en tur med Monamie i videoklippet fra TV Nordkysten, øverst i artiklen.

Grundet coronaen har det naturligvis været begrænset med besøgene den sidste tid, men håbet er at hun kan komme afsted og sprede glæde for fuld skrue når det bliver forsvarligt igen.

Monamie havde aldrig før kørt i elevator – men hun tog det i stiv arm. (Privatfoto)

De ældre nyder mødet med den lille pony, mens Monamie nyder opmærksomheden med klap, nus og gulerødder. (Privatfoto)

Seneste nyheder:

Tip os!