
VEJBY: LaMa Glas’ holder i anledning af virksomhedens 18-års fødselsdag åbent hus for alle.
Vil du gerne opleve glaskunst blive til, så har du nu muligheden. Den. 1. og 2. august er der arbejdende værksted i LaMa Glas, hvor glaspusterne Laura Madsen, Sara Nolla og Christian Nørgaard vil lave show og sjov med det over 1000 grader varme glas.
I butikken vil der selvfølgelig også være mulighed for at købe glaspusternes forskellige eksperimenter og prøver, samt det faste farverige sortiment.
Det hele foregår på adressen Holløselund Strandvej 51, 3210 Vejby i tidsrummet kl. 10-16, og det er selvfølgelig gratis.